Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vor Mad og Drikke. Af Dr. med. Jürgensen - II. Vore Maaltider - Morgenmaden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Va r mt 01 (hvidt 01, bittert 01 og desl.) kan ogsaa i mange Til-
fælde være en meget god Morgendrik.
Til saadanne Drikke nydes der saa i Reglen:
Brød eller andet Bagværk. Den Brødsort, som i Almindelighed
taales bedst og fordøjes lettest, er det a l mi n d e l i g e Hve de br ød;
næst i Rangen kommer Rn g s i g t e b r ø d e t , til allersidst det grove,
usigtede Rugbrød.
Dog maa det udtrykkeligt bemærkes, at groft Rugbrød, bagt
med Gæ r, og groft, u s igt e t H v ed eb r ø d , deri Reglen forekommer
under Navn af Gr a h a m b r ø d , kan virke som et meget hensigts-
mæssigt d i æ t e t i s k A f f ø r i n g s m i d d e l for Folk, der lide af den i
vore Dage saa almindelige, habituelle F o r s t o p p e l s e ; vel at mærke,
naar Maven ellers tillader saadant groft Brød.
Brød, som er bagt med Surdej g, er kun for grovere og særligt
gode Maver. Af de i vore Tider højst almindelige, ikke just ligefrem
syge, men »svage Maver« taales Gærbrødet ubetinget bedst. Man har
her til Lands allerede i ikke saa ringe Grad faaet Øjnene op herfor,
og vi have allerede forskellige Sorter af det saakaldte G æ r r u g b r ø d ,
blandt hvilke det mal t ede R u g b r ø d synes mig at være i sin Art
fortrinligt.
Al Tale om det »kraftige, danske Brød« er, naar hermed det sure,
grove Rugbrød menes, noget ganske uforstandig Snak.
Alt Brødet skal være velbagt, med god, sprød, gulbrun Skorpe,
med svampet, porøs Krumme. S t æ r k t b a g t , d o b b e l t b a g t Brød
(o: Tvebak), den stærkest bagte Del af det almindelige bløde Brød,
nemlig S k o r p e n , det (tørt, uden Smør) ristede Brød og a n d r e
h a a r d e B r ø d s o r t e r som Kiks og desl. er det lettest fordøjelige —
og paa Grund af sit ringere Vandindhold ogsaa det mest nærende.
D et skal alt s a m m e n tygges ga nske u d m æ r k e t godt. Sker
dette, saa er det ubetinget heldigst ikke at »dyppe« Brødet (eller an-
det Bagværk). Kun det ikke af Vædske i Forvejen gennemblødte Brød
kan i tilstrækkelig Grad opsuge Spytvædsken, den første for Brødet
vigtige Fordøjelsesvædske, som det møder paa sin Vej gennem For-
døjelseskanalen.
F i n e r e Brød s or ter, til livis Dejg der er sat blot noget større
Mængde af Smør (Fedt, Margarine og desl. andre Fedtstoffer) taales
og fordøjes langt daarligere; — saaledes altsaa W i e n e r b r ø d og desl.
Tilsætninger af Sukker, let Krydderi, lidt Æg og Fløde kan godt gaa an.
Rigtige Kager — almindelige Konditorkager, mange Sorter hjem-
mebagte Kager og finere Bagvær k — ere endnu langt mindre
sunde, da der i Reglen er rigeligt Smør (Fedtstof) i Dejgen. Men
man kan ogsaa lave meget gode og velsmagende Kager af Mel, Æg’,.
Sukker alene (med ganske lidt Fløde).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
