Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vor Mad og Drikke. Af Dr. med. Jürgensen - II. Vore Maaltider - Morgenmaden - Frokosten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S mø r r e t derimod, som spises til Brødet, taales i Reglen helt
godt, endogsaa uden synderligt Maadehold. For almindelige gode
Mavers Skyld er det i Almindelighed helt unødvendigt at »skrabe«
Smørret, og for en god Ernærings Skyld er det i Reglen slet ikke
ønskeligt at spare paa det. Under vort k o l d e r e n o r d i s k e
Klima er Fedt af alle gode Slags (Smør o. s. v.) en af de
væsent l i gst e Kilder til legemlig Kraft og Velvære. Medens
Smørret for enhver lidt svagere Mave ubetinget er det hedste af alle
Fedtstoffer, kan en fuklgod Mave meget vel ogsaa taale godt Fedt,
nemlig Gaasefedt, Svinefedt og lignende blødere, letsmeltelige Fedt-
sorter; og M a r g a r i n e er for en god Mave meget vel anvendelig (og
saa meget billigere!). Børn skulle dog helst have Smør.
H o n n i n g er en god Tilgift til Smør-og-Brød; særligt at anbefale
for Folk med besværlig Aabning (men for at hjælpe i den Henseende
maa det bruges ret rigeligt).
Jeg har nu omtalt de Sager, som ere de sædvanlige paa det dag-
lige Morgenbord hos os, særligt i Byerne.
At lægge an paa at gøre Morgenmaden til et noget stærkere, mere
sammensat Maaltid — saaledes som det sker nogle Steder, hos os
særligt paa Landet og hos Folk, som have stærkere legemligt Arbejde
fra tidlig Morgen — kan være særdeles hensigtsmæssigt. Ligesaa for
svagere Folk, hvis Ernæring i det hele trænger til at ophjælpes.
Der kan da enten tages en god Portion Gryn mad — Grød, en-
ten friskt kogt eller opvarmet i Mælk — eller man giver en Tilgift
til Smørrebrødet. Saaledes som det kendes mange Steder hos vor
Landbefolkning, der f. Eks. spiser en Sild til (meget vel udvandet
bør den være). Eller et Tillæg af et blødkogt Æg eller af lidt Kød
kan bruges.
Man har i de senere Aar særligt lagt sig efter H a v r e g r ø d til
Morgen; »den er saa nærende«, siges der. Hertil maa bemærkes, at al
anden Slags Grød (f. Eks. Semulje, Byg) er væsentlig lige saa god.
(Om Grynmadens gode Tillavning se længere nede). Hertil Mælk
eller Fløde, den sidste særlig hvor man vil styrke Ernæringen.
Efter denne, som oftest kun indledende, for Helernæringen i Reg-
len ikke særligt grundlæggende Morgenmad kommer saa
FROKOSTEN.
Har Morgenmaden været lille, maa der vel helst kun gaa U/2,
højst 2 Timer til Frokosten; har den været stærkere, kan der nok
gaa indtil 3 Timer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
