Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vor Mad og Drikke. Af Dr. med. Jürgensen - II. Vore Maaltider - Frokosten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dog findes der forskelligt, som særligt kunde kaldes v a r m e F r o -
k o s t r e t t e r , og som vi derfor allerede her kunne omtale nærmere.
Æg — Ægspiser. Bl ødkogt e Æg er det bedste; saa kommer
Røræg, der i alt Fald bør laves saa mager og blød som muligt (lidt
Mælk, Fløde, Smør) — og til allersidst de haardkogte Æg som ube-
tinget tungest fordøjelige.
Ost er en i meget forskellig Grad anbefalelsesværdig Madvare, alt
efter Sorterne. Alle Oste ere meget nærende Spise, nemlig paa Grund
af et gennemgaaende ringe Indhold af Vand, et rigeligt Indhold af
Æggehvidestof og delvis (Sødmælks-, Fløde-Ost) ogsaa af Fedtstof.
Imidlertid spises Ost jo i Reglen bos os i forholdsvis smaa Portioner
og kommer derfor i Virkelighed som oftest til at virke mindre som
Fødemiddel, mere som Nydelsesmiddel eller Krydderi til Maden.
Overalt, hvor der er mindre Raad, overalt, h v o r der er A n -
l edning til at spare paa Æ g g e h v i d e s t o f - F ø d e m i d l e r n e af
a nde n Slags (Kød, Æg) — som altid staa i hø j e r e eller højeste
Pris, k u n d e Os t e n e vel fortjene at faa en langt større
Pl a ds pa a Bordet som egentligt Fødemi ddel .
Den billige danske, saakaldte H u s h o l d n i n g s - eller Me j e r i -
ost vil under de Omstændigheder kunne faa stor økonomisk Betyd-
ning som et af de pr i s hi l l i gs t e Æ g g e h v i d e s t o f - F ø d e m i d l e r ,
der o v e r h o v e d e t haves.
Man bør foretrække de bl øde ste S o r t e r (ikke den saakaldte
»Skindlappe-Ost«) som de lettest fordøjelige og de m i n d s t skarpe.
Reven Ost er en meget god Form.
I øvrigt kan Os t e ne s di æt et i ske R a n g f o r o r d n i n g opstilles
saaledes:
F r i s k , b l ø d Ost (hvid Ost), som jo egentlig ikke er andet end
tørret, let presset og saltet Tykmælk (bedst uden Kommen).
F i n e r e , bløde, s a a k a l d t e f r a n s k e Oste — de Brie, Gervais,
Camembert og desl. —, der oftest ere lavede at Fløde eller fedeste
Sødmælk; derfor særligt nærende som Fedtstof-Fødemiddel. De bør
helst være friske, mathvide, ikke henflydende.
Halv bløde Oste — som hollandsk, Eidam, Stilton, Ghester og
desl. —, som rigtignok ere temmelig fede.
Faste Oste — som Schweitzer og andre af lignende Sejghed ,
som det er yderst vanskeligt at faa tygget tilstrækkelig fint.
Myseost kan udenfor denne Række nævnes som en af de sun-
dere og tillige allermest lødestofrige (mest nærende) af alle Oste.
Alle Oste bør helst spises nogenlunde friske — naturligvis maa
de være noget lagrede for Smagens Skyld — ; ikke skarpe at lang
Lagring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
