Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vor Mad og Drikke. Af Dr. med. Jürgensen - II. Vore Maaltider - Middagen og Middagsspiserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det synes mærkeligt, at saa faa tænke paa, at den ynkelige Til-
stand »Dagen derpaa« med langt større Rimelighed turde kaldes en
»Forliedelse«; snarere turde anses for en Følge af, at man har lagt
for stærkt i Legemets Kakkelovn, og at Trækket — det vil her sige :
Stofskiftevirksomlieden — ikke har staaet i det rette Forhold til
Indfyringen, saaledes at der i Legemet har dannet sig og er bleven
tilbageholdt for mange »Slakker«.
Efter denne ingenlunde overflødige Digression vende vi tilbage til
den mere »borgerlige Middag« — og skulle nu enkeltvis omtale de
forskellige Retter, som en saadan mere almindeligt vil komme til at
byde paa hos os.
Grynmaden. Vand- og M æ l k e g r y n m a d e n . Den kan laves af
mange Slags Gryn. Det burde være en bestemt Regel at henstille
disse til U d b l ø d n i n g i koldt Vand, altsaa tage dem saa betids
frem, at grove Gryn kunne faa 12 Timers, mellemfine Gryn 6 Timers
og fine Gryn 3 Timers Udblødning. Til Kogningen drysses derpaa
de opblødte Gryn, efter at det ikke opsugede Vand er heldt fra, ned
i Vandet eller Mælken, som staar spilkogende paa Ilden — og nu
kommer det an paa den mest u d m æ r k e d e Genn em kogni ng,
for at særligt alle Stivelsedelene kunne blive opløste til størst mulig
Letfordøj eliglied.
Grundsætningen er: længst mulig Kogning ved sagtest m u -
lig Varme. Det er nu egentlig næsten umuligt at koge Grynmad
tilfredsstillende godt paa en almindelig aaben Komfurild. Denne kan
nemlig ikke — i alt Fald yderst vanskeligt — holdes ensart et svag
i længere Tid.
Har saadan en Grynspise kogt paa stærkere aaben Ild i temmelig
kort Tid, maa der røres i den, og har man en Gang begyndt at røre,
maa det gentages. Ved den stærke Kogning (»Rullerkogning«) dam-
per der megen Vædske bort; der maa sættes nyt Vand til; det be-
gynder at brænde paa; der trækker sig Skind o. s. v. Det varer ikke
længe, inden vi faa en udkogt Mad, som er ganske uappetitlig
(»sladsket«) — og Kogningen maa have en Ende — for tidligt!
Koger man med Mel (Kartoffelmel, Rismel o. s. v.) bliver det end
hurtigere galt. Paa almindelig stærkere, aaben Ild kan det blive til
!/4— 1/2 Times Kogning, naar man maa børe op; — absolut for tidligt!
M ø n s t e r v æ r d i g Kogni ng af G r y n m a d — end mere af Mel-
ma d — faas kun ved Fremgangsmaader, ved hvilke der opnaas en
l an gvari g Kogning, uden Omrøring, ved f o r h o l d s v i s svag
Varme.
Den allerførste Betingelse herfor er, at der koges u n d e r t æ t s l u t -
tende Laag (Fals-laag; ikke Plade-laag), og vel kan paa et almin-
deligt Komfurhul, med yderlig Agtpaagivenlied, en Ild vedligeholdes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
