Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vor Mad og Drikke. Af Dr. med. Jürgensen - II. Vore Maaltider - Middagen og Middagsspiserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nogenlunde svag — men langt lettere og sikrere opnaas dette paa en
Gas- eller P e t r o l e u m s - F l a m m e , som i Begyndelsen kan holdes
højere, til det hele er kommet godt i Kog, men saa kan skrues ned
til det lavest mulige, saaledes at der fortsættes med en svagest mulig
Kogning (»Krillerkogning«), hvilket nærmere heset er det samme, som
at der slet ikke mere finder nogen egentlig Kogning Sted.
Efter Naturlæren foregaar nemlig Kogning af Vand — hvilket er
Vandets Overgang til Damp — ved en Varmegrad af 80° Reaumur
(= 100° Celsius) eller mere.
Men til de Forandringer, som Grynenes eller Melets Bestanddele,
særligt Stivelsen, skulle undergaa for at »blive møre«, for at »have
faaet nok«, for at blive saa opløste og derigennem saa letfordøjelige,
som de kunne blive, kræves nu slet ikke Vandets Kogevarme. En
tilstrækkeligt længe fortsat Indvirkning af 60—70° R. er fuldstændig
fyldestgørende. Ved en saadan svagere Varme kan man da lade Grjm-
maden (Melmaden) staa hen, under det tætsluttende Laag, uden at
dette behøver at løftes nogen Gang til Omrøring eller Vædsketilsæt-
ning, og lade det lienstaa i en ganske u b e g r æ n s e t lang Tid; jo
længere, desto bedre.
Saadan svageste Kogning — som altsaa egentlig ikke er »Kog-
ning« — kan man nu ret godt opnaa paa stærkest nedskruet Gas-
eller Petroleumsflamme.
Eller man kan efter kortere Tid Hytte Kogekarret helt bort fra
aaben Ild eller Flamme, hen paa et Sted ovenpaa en Komlurplade,
hvor Varmen dog er tilstrækkelig: naar man har et dertil egnet Sted
paa sit Komfur (vore almindelige Komfurer eje dog ikke noget saadant).
Eller man kan flytte Kogekarret hen paa en Bunke Gløder og
pakke til om Bunden af Karret med Aske — og saa lade det staa
hen i længst mulig Tid.
Eller man kan — hvilket er det allerbedste — anvende den saa-
kaldte »Høkogning«, som giver en ideal Tilberedning af Gryn- og
Melmad. Det almindeligt brugte Udtryk »Høkogning« er desværre
ganske vildledende; thi det gode og det særegne er just det, at vi
her paa en saa u d m æ r k e t , saa let, saa s i k k e r og saa billig
Maade opnaa, at Maden slet ikke koges — o: ikke udsættes for en
Varme af 80° R. — men dog »faar nok«, idet den kan holdes gan-
ske ensartet under l a n g v a r i g s t Indvirkning af den, ikke blot til-
strækkelige, men heldigere, lavere Varme af omkring 70° R.
Høkogningskasser, som købes færdige i Udstyrsforretningerne, frembj’de visse
Fordele, men Høkogningskassen kan dog godt bjemmelaves. Man tager en alminde-
lig Trækasse — højst en Alen i Tværmaal maa vel blive tilstrækkeligt til de største
Gryder — og stopper den tæt fuld med tørt Hø. Skal den bruges, saa tildanner
man et Hul i Høet, stort nok til at det kan optage det Kogekar (med tætsluttende
Laag), der skal anvendes. Karret sættes ned i Hullet, og Høet stoppes tæt omkring
VORT HJKM. II. Bd. 1. Afsnit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
