Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vor Mad og Drikke. Af Dr. med. Jürgensen - II. Vore Maaltider - Middagen og Middagsspiserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til Højde med Karrets Overkant. Saa tages Karret op igen, faar sit Indhold og sæt-
tes paa en Ild eller Flamme (15—20—30 Minutter efter Størrelsen), flyttes saa hur-
t i g s t m u l i g t , uden at Laaget lettes, ned igen i sit Hul i Høet, tildækkes derpaa
skyndsomst med en Pude, som man har lavet sig (rigtig tyk og af en til Kassens
Lysning svarende Størrelse) bedst af Vat i flere Lag, indsjret i et uldent Betræk; og
endelig lægges et Trælaag paa, lidt mindre end Kassens Aabning. Nu lader man det
staa, indtil Maden er færdig. Det kan godt blive mange Timer. En Morgengrød
kan godt være sat ned Aftenen forud og saaledes have staaet i 8—10 Timer eller
mere; for længe kan der næppe blive Tale om. Noget kortere Tid kan dog i Reglen
gøre det; Ulejligheden, Tilsynet, Bekostningen bliver i alle Tilfælde den samme.
Har Indpakningen været mindre god, saaledes at den gradvise Afkøling er gaaet
forholdsvis hurtigere for sig, kan det nok blive nødvendigt en Gang midt i Tiden
at tage Karret op, atter at bringe godt i Kog paa en Flamme og saa pakke ned igen.
Det har ikke ringe Indfrielse paa Afkølingens Hurtighed, om der er det rette
Forhold til Stede mellem Kogekarrets Størrelse og Indholdets Mængde. Karret maa
helst være temmelig godt fyldt. Ganske smaa Portioner Mad egne sig, om ogsaa de
koges i tilsvarende smaa Kogekar, i det hele mindre godt for Høkogning. Indpak-
ningen maa da i alt Fald være rigtig omhyggeligt gennemført, for at Resultatet skal
blive godt.
Hvorfor Høkogning har haft saa svært ved at vinde Indpas i Hu-
sene, har altid været mig en Gaade. Den er nem og hillig og leverer
ubetinget den bedst »kogte« Mad. At den nu er bleven mere anvendt,
beror sikkert paa, at Gaskogning er bleven saa meget mere udbredt
i vore Tider. Høkogning og Gaskogning høre naturligt sammen, fordi
vi lier have en Varmekilde, som kan afbrydes med hurtigst Varsel,
ved en simpel Haneomdrejning. Indleder man Kogningen paa en
almindelig Komfurild, maa der altid blive en større Ild tilbage, som,
efter at Maden er taget fra og sat i Kassen, ofte maa brænde ud til
ingen Nytte.
Til god Gryn mad s (Mel mad s) Kogning hører saaledes:
forberedende Udblødning i Vand,
Kogekar med tætsluttende Laag,
kortere, stærkere Begyndelseskogning,
langvarig, svagere afsluttende Kogning
(o: egentlig ingen rigtig Kogning),
ingen Løften af Laaget, ingen Omrøring,
ingen n y Vædsketilsætning.
Af al Slags Gryn og Mel kan der ad den Vej opnaas lige god og
sund Mad, vel at mærkej naar Udblødning, Kogetid o. s. v. afpasses
rigtigt efter hver Sort.
G r y n m a d kogt i Mælk bar naturligvis altid sine Fortrin i Ret-
ning af større Næringsværdi. Mælkegrød maa betegnes som noget af
det allermest nærende, der gives.
Søde S u p p e r med stærkere sure Frugtsafter og Syltetøj af mere
sure Frugter (Ribs, Hindbær og desl.), tilsat med rigeligt Sukker,
som kun dækker over Surbeden (men ikke ophæver dens skadelige
Virkninger), med Citron- eller anden Syre o. s. v., staa i Retning af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
