Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vor Mad og Drikke. Af Dr. med. Jürgensen - II. Vore Maaltider - Middagen og Middagsspiserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MIDDAGEN
Sundhedsmæssighed og Næringsværdi ret lavt. Ganske simpelt sam-
mensatte, med lidt helt sød Frugt, f. Eks. tørrede Svedsker, med lidt
Sukker, lidt Vin, lidt Æg, ere de dog forholdsvis sundere; ligesaa
F r u g t s u p p e r af rigtig sød (lidet sur) Frugt (Blaahær, Hyldebær
og desl.); ogsaa de ere dog meget lidt nærende. Noget større Nærings-
værdi har
I
Fr ugt gr ød, særligt naar den spises med Fløde (mindre naturlig-
vis med Mælk til). Angaaende denne Sammenblanding af Frugt (Frugt-
syre) med Mælk (eller Fløde) kunde der vel nok være et og andet at
indvende fra et teoretisk Standpunkt. At denne Sammenstilling fore-
kommer saa almindelig — man kan vel sige: uundgaaelig — i den
danske Sommer, kan vel ikke opfattes som et praktisk afgørende
Fingerpeg lienimod, at den er lige saa heldig som almindelig. Til en
vis Grad tør dog maaske den udbredte Anvendelse opfattes som Tegn
paa, at denne Sammenblanding ikke er slet saa slem, som det egent-
lig skulde synes. Dog hør det siges, at Almenanvendeliglieden er
langt ringere overalt, hvor der er Tale blot om nogen Svaghed i For-
døjelsen (særligt i Retning af løs Afføring).
Forholdsvis bedst er Frugtgrøden, naar den laves af den sødeste,
mest fuldmodne Frugt (Spiseæbler, fine Pærer, allersødeste Kirsebær,
Blaabær, tørrede Svesker og desl.). Langt uheldigere — ja ubetinget
uheldig — bliver den, naar den laves af pilsure Sager (som umodne
Stikkelsbær, Ribs, Hindbær, Rabarberstilke). Det maa vel erindres,
at den rigelige Frugtsyre — hvis Indførsel ikke sjældent er uheldig
ikke bliver mættet, men kun dækket for Smagen gennem den store
Sukkertilsætning.
Raa Frugt, som det falder naturligt at omtale lier i Sammen-
hæng med de øvrige Frugtspiser, maa med Hensyn til Anvendelighed
faa et lignende Skudsmaal, nemlig væsentlig efter sin Syrelioldighed.
Bedst bliver saaledes: den mest fuldmodne Træfrugt (Æble, Pære,
Blomme, Sveske), ligesom ogsaa sødeste Jordbær (helst med Rødvin
eller kun med Vand) og Melon kunne nævnes som, for en sund Mave,
ganske uskadelige Frugter; Tomat’en er ogsaa en Frugt, som meget
godt kan spises raa.
Frugt har imidlertid langt større Almenanvendelighed i kogt Til-
stand — og der gives Frugtkogning, ved hvilken man er i Stand til
væsentligt at ophæve de frie Frugtsyrers i mange Tilfælde mindre
heldige Indvirkning, idet disse Syrer blive ligefrem kemisk mættede,
nemlig ved . .
F r u g t k o g n i n g med Soda (tvekulsurt Natron). Et godt Resultat af
denne faas lettest med tørr ed e Svesker. Disse stilles (efter god Afvadskning)
hen til Udblødning (ca. 12 Timer) i koldt Vand, i hvilket er opløst noget tvekulsurt
Natron (en god Theskefuld til 1 Pd. Frugt kan angives som Middelmængde) og koges
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
