Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vor Mad og Drikke. Af Dr. med. Jürgensen - II. Vore Maaltider - Middagen og Middagsspiserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Øs t e r s ere letfordøjelige (ogsaa kogte); de bør helst tygges godt.
Mus l i nge r kunne, som bekendt, være en meget tvivlsom Madvare.
Grøntsager. Med Hensyn til Sundhedsmæssighed stille disse sig
meget forskelligt. Ganske uberettiget og uforstandigt er det at skære
dem alle over én Kam, ved ganske i Almindelighed at kalde dem
tungtfordøjelige.
Naar de opfylde 3 Hovedkrav, som jeg straks skal omtale nær-
mere, gives der under almindelige Forhold intet letfordøjeligere og —
baade for Fordøjelsesorganerne og for hele Ernæringen — sundere
end Grøntsager.
Disse Hovedkrav ere følgende:
Det første er: rigtigt, omhygge l i gt Udvalg i R e t n i n g al
S k ø r h e d og Spæd hed.
Herefter ere følgende de bedste: Spinat, Asparges (den møre Ende),
Syre, Blomkaal, Gulerødder (unge), Grønærter (alleryngste) Salat (NB.
kogt*), Selleri, Voksbønner (yngste), Perlebønner (yngste), smaa fran-
ske grønne Bønner (saakaldte »haricots verts«, som vi her til Lands
faa i hermetiske Daaser), Jordskokker, Stachys, Majroer (smaa), bot-
feld’ske Roer (smaa).
Mindre gode ere: Snittebønner (unge), Rosenkaal, Skorzonerrødder,
hvidmelede Kartofler.
Af laveste Rang: andre Kaalsorter og gule (klare), liaarde Kartofler.
Det a n d e t H o v e d k r a v er: den mest f u l d k o m n e Gennem-
k o g n i n g — nemlig l a n g v a r i g s t e Kogning ved sagte Varme.
( Høkogning o. s. v. — sammenlign under Grynspisers Kogning.)
Meget at anbefale er Kogning ved Damp. Hertil haves særegne Koge-
kar, enten saadanne, som ere forsynede med særlige Damprør, eller andre, som be-
staa af to særskilte Dele, nemlig en lavere Underdel, i hvilken noget Vand bringes
i Kog, medens den med tæt Laag og gennemhullet Bund forsynede højere Overdel
er til at sætte ind paa Underdelen (med en Fals). Saa nedlægges Grøntsagerne hur-
tigt i den dampfyldte Overdel og koges deri til fuldkommen Mørhed, altsaa i Damp,
uden at ligge i Vand. Der vindes herved, at mindst muligt af de Mineralsalte og
Smagsstoffer, af hvilke Grøntsagerne ingenlunde indeholde for meget, koge ud af dem.
Simplere endnu er det at have en Metaltraadskurv paa tre lave Ben, i hvilken
Grøntsagerne ere nedlagte, og som sættes ned i et almindeligt Kogekar (med tæt
Laag), i hvilket man i Forvejen har bragt Vand i Kog (kun saa meget, at det ikke
naar op til Kurvens Bund, altsaa ikke op til selve Grøntsagerne).
Alle Grøntsager bør koges til den mest fuldkomne Mørhed, saa-
ledes at de »smelte i Munden«. M
. •
Hermed er det da egentlig allerede sagt, at raa G r ø n t s a g e r i
Almindelighed ikke egne sig for Menneskets Mave, allermindst for
den Mængde mer eller mindre »svage Maver«, der findes.
*) Man har her til Lands den underlige Idé, at Salat kun er til at spise raa. I
Frankrig og visse andre Lande fortæres den (ganske ung, ikke omplantet) i kogt
Tilstand og smager saaledes fortræffeligt (maaske lidt tlov).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
