Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vor Mad og Drikke. Af Dr. med. Jürgensen - II. Vore Maaltider - Middagen og Middagsspiserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det tredje H o v e d k r a v er endelig dette: den si mpl est m u -
lige Tillavning. Bedst er det kun at tillave Grøntsagerne med
lidt Kødsuppe (Bouillon) eller smeltet Smør (eller lidt af hvert) — og
kun med Jævning af Fløde eller Mælk. At anvende Meljævning
er ikke heldigt — og det vidner desuden som Regel om en slet Smag.
Dog synes enkelte Grøntsager (f. Eks. Majroer, Grønærter, Blom-
kaal, Snittebønner) mere at kræve en noget tykkere Jævning end der
kan opnaas uden Mel. Man kan da tilfredsstille denne almindeligere
herskende Smag ved at man til Jævning anvender lidt af samme
Grøntsag*), som man har maset ganske fint (»passeret«) og blandet
med den øvrige tilladte Jævning.
Angaaende T i l b e r e d n i n g e n af de grovere K a a l s o r t e r en
egen Bemærkning. At der er noget særligt ved dem, kan man jo
lugte sig til hele Huset over, paa de Dage, da man skal have dem
til Middag; hvilket vistnok hænger sammen med disse Grøntsagers
rigeligere Indhold af Svovl. De ere desuden temmelig grove i Byg-
l l l l l g e n . De bør derfor koges ganske særdeles godt og helst i 2 Gange Vand; i det
første Vand xj2—1 Times Tid, hvorpaa de tages op og helst befries for alle Stilke og
alle Ribber, for saa paa mrat nedlægges til Kogning i kogende Vand og koges til aller-
fuldkomneste Mørhed (lang Tid, sagte Varme; Høkogning saaledes her særlig anven-
delig). Ved »Fyldt Hvidkaalshoved«, hvor Kaalhovedet koges helt, vil dette altid
blive meget utilstrækkeligt kogt (altsaa meget ufordøjeligt), medens Farsen samtidig
let vil faa for meget.
For alle Grøntsager gælder det, at de med største Omhyggelighed
skulle »rengøres« — o: skulle befries for alle grovere Dele (ydre Blade,
Stilke o. s. v.).
For dem alle gælder det ligeledes, at man i alle Tilfælde, i hvilke
der kræves en særlig Letfordøjelighed (svagere Maver), gør vel i at
lave dem til Mos (til »Purée«).
Alle de forskellige Retter, med hvilke vi her til Lands almindeligt,
i de mere velstillede Kredse, stræbe efter at skabe Afveksling i Hen-
seende til finere E f t e r m a d (Dessert), vil det blive helt uoverkom-
meligt at omtale i alle Enkeltheder. Jeg skal kun nævne nogle af
de vigtigere, med hvilke vi, i alt Fald nogenlunde, holde os indenfor
den almindelige Sundhedsmæssigheds Ramme.
Buddi nge r , Boller og desl. Til en Begyndelse maa det siges,
at al »Afbagning« er mindre heldig. Man kan nu ogsaa meget vel
lave disse Spiser velsmagende og lette af »rørt« Dejg. Med lidt Æg,
Sukker, Fløde, ganske lidt Smør, ganske lidt Krydderi og med Til-
føjelse af noget helt sød — i Forvejen for sig — særlig vel gennemkogt
Frugt kan der i Retning af v a r me B u d d i n g e r skabes rigelig Af-
veksling, uden at Sundhedsmæssigheden lider.
*) Jeg ved ikke, hvorfor man paa Dansk kun skulde kunne sige: »Grøntsager«,
>
men ikke: »en Grøntsag«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
