Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vor Mad og Drikke. Af Dr. med. Jürgensen - II. Vore Maaltider - Vore Nydelsesmidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
r
;.v
nemlig paa den ene Side saa lidt Alkohol, at det vanskeligt kan
komme til at gøre Skade, medens de paa den anden Side ere noget
nærende ved at indeholde en Del Ekstrakt (desto mere, jo længere
vi komme ned i den anførte Række), som væsentlig er kulhydrat-
holdigt Næringsstof.
Men i øvrigt drikkes jo ogsaa disse Ølsorter i det daglige Liv slet
ikke for »Næring«, men for »Nydelse«.
Blandt de mere anbefalelsesværdige lettere Ølsorter fortjene ogsaa
at nævnes det saakaldte »Kroneøl« og »Hesteøl«.
Dog maa det med Hensyn til alle saadanne, hvad Alkohol angaar,
lettere, hvad Ekstrakt (Næringsstof) angaar, stærkere Ølsorter gøres
gældende, at de desværre ogsaa ere mindre holdbare, at de lettere
særlig i den varme Aarstid — gaa i Gæring, hvilket viser sig ved
den stærke Skummen og endelig ved Surhed. I den 1 ilstand ere de
under alle Omstændigheder meget uheldige.
De s t æ r k e r e Øl sor t er — almindeligt bayersk 01 (Lagerøl),
Pilsenerøl og desl. —, som i Almindelighed, jo mere alkoholrige de
ere, maa belegnes som desto mindre heldige, kunne saaledes paa
Grund af en bedre Holdbarhed — særlig i Sommertiden — være at
foretrække, men naturligvis i forholdsvis ringere Portioner.
Vine og de særlig saakaldte »Spirituosa« kunne efter deres
Tilladelighed — o: efter stigende Alkoholrigdom — opstilles i føl-
gende Række:
Rødvin (Bordeaux og lign.),
Hvidvin (lettere, som Mosel,
sværere, som hvid Bordeaux),
Bourgogne,
Sherry — Madeira — Portvin
(saakaldte »hede Vine«),
Dessertvine (Malaga, Muskat og desl.),
endelig de særlige »Spirituosa«:
Brændevin, Cognac, Whisky, Rom, Arrak og desl.,
til allersidst:
Likører.
Hvilke allersidste fortjene kort og godt at betegnes som ligefremme
»Giftblandinger«.
Krydderier. Blandt disse, som danne en sidste Gruppe af vore
Nydelsesmidler, maa
S u k k e r og Salt stilles paa en særegen Plads, idet disse Stoftei
vel i Almindelighed opfattes og bruges som Krydderi, medens de dog
samtidigt ere sande Fødestolfer, saaledes at de ikke blot blr\e nyttige
ved at give saa mange af vore Spiser og Drikke den nød\endige \ el-
smag, men i mange Tilfælde faa Betydning for selve Einæiingen.
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
