Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vor Mad og Drikke. Af Dr. med. Jürgensen - II. Vore Maaltider - Vore Nydelsesmidler - Aftensmaaltidet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peber, Sennep, E d d i k e kunne omtales samlede som Krvdde-
rier, der eje en særlig Styrke og Skarphed; og da de tillige maa næv-
nes som nogle af vore mest brugte Krydderier og desuden gerne
blive anvendte i større Mængder, kunde der være særlig Anledning
til lige over for dem at anbefale stort Maadehold, til daglig Brug, baade
i og til Mad.
Tilbage staar en stor Række af Krydderier — saasom Vanille,
Ingefær, K o mme n , Annis, K a r d e m o m m e , Muskat nød, M u -
s k a t b l o mme , Kr ydd e r n e l l i k e r , L a u r b æ r b l a d e , T i m i a n o. s.v.,
o. s. v., som man kun behøver at anvende i forholdsvis ringe Mæng-
der, for at faa dem til at udfolde den ønskede Virkning i Retning af
Madens Forfinelse og Afveksling i Smag og Lugt. Med Hensyn til
disse og lignende Krydderier kunde det saaledes maaske være mindre
— at raade til Maadehold.
nødvendigt dog ikke overflødigt
Kanel skal endnu nævnes som et noget svagere Krydderi, lige
over for hvilket der ikke behøver at udvises særlig Forsigtighed.
En egen Klasse af Krydderier kunne endelig omtales under Be-
tegnelsen: de »naturlige«. Det er saadanne Smags-og Lugtestoffer,
som opstaa i selve Fødemidlerne under disses almindelige Tilbered-
ningsmaader; hvortil høre de brune Stolfer i Brødskorpen, de bran-
kede Stoffer i Kødets Stegeskorpe, visse aromatiske Stoffer, der opstaa
under Kødets Kogning og give Suppen og Suppekødet den særlige
Smag og Lugt. De høre alle til de mildere virkende Krydderier og
kunne kun ved særlig stort Misbrug blive skadelige.
Lige over for den herskende, stærke, til en vis Grad sikkert nok
berettigede Trang til alle disse »Krydderier« og til alt, hvad der ellers
kommer ind under Betegnelsen »Nydelsesmidler«, hvilken Trang i
vor Tid ret ofte viser sig at lede til Overdrivelse, kan det ikke være
af Vejen endnu engang under ét at gentage Raadet: størst muligt
Maadehold.
Endelig komme vi til
AFTENSMAALTIDET
eller ved tidlig Middag: Aftensmaaltiderne eller: Eftermiddagsmaal-
tiderne.
Her have vi da den Hoved-Sundhedsregel: Intet større Maal-
tid n æ r ved Sengetid. Det vil sige: efter et lille Maaltid 1—2
Timer, efter et blot noget større og mere sammensat Maaltid ca. 3
Timer, efter et stort Maaltid (Hovedmaaltid) helst c. 4 Timer til man
lægger sig til at sove.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
