Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ægteskabet - De ægteskabelige Formueforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa to Hovedpunkter vil Hustruen altsaa støde paa Forvandling:
der er indtraadt Formuefællesskab og under Mandens Eneraaden, hvortil
der tidligere sluttede sig det tredie Punkt: Hustruens Umyndighed.
En og anden Kvinde vil maaske herefter finde Ægteskabet en
Degradation og Loven ubillig; og Loven har da ogsaa i den senere
Tid paa flere vigtige Punkter søgt at raade Bod paa visse Ubillig-
heder, hvad siden skal omtales; men foreløbig skal det dog betones,
at de skildrede Lovregler passe ganske godt ind i de Vilkaar,. hvor-
under Folkets brede Lag leve, i »de tusind Hjem«, hvor Formuen
ikke er stort andet end, hvad der udkræves til den daglige Nærings-
drift, og hvor denne er skabt og ledes af Manden. Konens Stilling
som Mandens Medarbejderske, idet hun forestaar Husførelsen, faar
sit Udtryk i Formuefællesskabet; det ved fælles Flid og Sparsomhed
opsamlede bliver i sin Tid at dele lige. Mandens Stilling som den
erhvervende i Ægteskabet faar paa den anden Side sit Udtryk i hans
Eneraaden over Boet; hans Erhverv vilde kunne lide, om Hustruen
kunde disponere; og en nødvendig Betryggelse af hans Erhverv er
det, at Hustruen ikke kan stifte Gæld, i alt Fald ikke behæfte
Fællesboet.
Imidlertid er jo Erhvervsvirksomheden i Ægteskabet ikke alt;
Ægteskabet er fuldt saa meget en Forening om at konsumere, og den
væsentligste Del af Konsumtionen i Ægteskabet — Husholdningen —
plejer jo at forestaas af Hustruen. Hele denne Virksomhed vilde
imidlertid blive lammet, om Hustruens herhen hørende Dispositioner
ikke skulde gælde, om hun ikke skulde kunne købe paa Kredit, saa-
ledes at Kreditorerne kunde søge Dækning i Fællesboet. Det er der-
for i praktisk Henseende en vigtig Undtagelse fra de ovenbeskrevne § 13.
Regler, som Christian V’s Lov har gjort ved at bestemme, at Manden
er pligtig at betale ikke alene den Gæld, Konen gør med hans »Vilje
og Videnskab«, men ogsaa den, der ses at være til »fælles Nytte og
uomgængelig Fornødenhed«. I de mange Ægteskaber, hvor Hustruen
ikke selv erhverver, men blot forestaar Husholdningen, giver denne
Bestemmelse Raaderum nok for den forstandige Hustru inden for
hendes Enemærker; thi Domstolene fortolke Bestemmelsen med fuld
Forstaaelse af Hustruens Krav i saa Hensende. Naar det, hun har
købt paa Kredit, er brugt eller forbrugt i Hjemmet for Mandens Øjne,
antages Købet at være sket med hans »Vilje og Videnskab«, og ved
det »uomgængelig fornødne«, som hun kan tage paa Kredit, forstaar
man ikke blot det nødtørftigste. Et passende Hensyn bliver der taget
til Familiens Formuesvilkaar, og en moderat Modehandlerinderegning,
der stemmer med Familiens Kaar, vil næppe blive afvist af Retten.
Saadan Gældsstiftelse kan Manden end ikke forhindre ved udtryk-
keligt Forbud til vedkommende handlende, og et Avertissement i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
