Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjernere Familie - Sindssyge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
dette kan aabenbart ikke benyttes over for enhver sindssyg. For det
første er der Sindssygdom af givet uhelbredelig Art, men dernæst maa
den Opfattelse bestemt bekæmpes, at en Sindssygdom, som er hel-
bredelig, alene af den Grund berettiger til imod den syges Vilje at
anvende den til Helbredelsen nødvendige Tvang. Over for den syges
Protest tør der ikke ræsonneres saaledes, at da han er sindssyg, kan
han ikke træffe Bestemmelser til sit eget Bedste, hvorfor andre maa
tage Bestemmelse for ham; at en sindssygs Protest ingen Protest er.
Her maa ogsaa tages andre Hensyn i Betragtning. Helbredelse er ikke
altid det vigtigste. Hvor den syge er i Stand til at varetage sine An-
liggender uden Tvangsbehandling, kan Varetagelsen af disse for ham
betyde noget meget værdifuldere end en Helbredelse, der maa købes
med Forstyrrelse i hans egne ydre Forhold. Det maa i det hele siges,
at naar Personens Helbred ikke er værre, end at hans Vilje er bestem-
mende, respekteres i Samfundslivet, da har man ikke Lov til at nægte
hans Protest mod Tvangsindlæggelse Gyldighed, fordi den strider mod
hans eget Bedste. Det vil altsaa ikke være nok til at forsvare Tvangs-
indlæggelse, at den er sket i Helbredelsesøjemed, men oftest vil dette
Hensyn jo ogsaa være forbunden med andre.
Hvis derimod den syges Forbliven i Frihed udsætter ham selv
for overhængende Fare — Selvmord, Selvlemlæstelse og lignende —;
hvis hans Optræden udsætter ham for Fængsling fra det offentliges
Side, for Skandale og Spot af en saadan Betydning, at den, naar han
bliver helbredet, vil være ham til alvorlig Skade, eller udsætter ham
for betydelige Skadeserstatningskrav, og — hvad der navnlig gælder
for Kvinder — hvis den syge paa Grund af Sygdommen er behersket
af Tilbøjeligheder, der udsætte Kønsæren og ville, naar den syge igen
bliver rask, være en Kilde for paagældende til Skam og Ydmygelse,
da maa der siges at være legitime Grunde til Tvangsbehandling.
Endelig er der Hensynet til Familien eller de nærmeste Omgivelser.
Dette Punkt er det mest omtvistede. Hvad skal den Familie gøre,
der lever i Samliv med et sindssygt Familiemedlem, som ikke generer
Samfundet — maaske altid holder sig inden Døre, eller uden Døre
altid holder sig i Skindet — og som ikke for sin egen Skyld trænger
til Tvangsforsorg; men som ved sin abnorme Karakter gør Livet i
Hjemmet utaaleligt; f. Eks. har en ubetvingelig Hang til, saa snart
de andre vende Ryggen til, at stable alle Ejendele sammen i en stor
Bunke paa Gulvet eller at besudle al den Mad, der findes i Huset;
som ved Trættekærhed, Arrigskab, Ondskabsfuldhed og evig forstyr-
rende Adfærd gør Hjemmet til et Helvede? Det er øjensynligt, at der
her er Familiehensyn, som berettige til Tvangsforholdsregler. Saa-
danne Forhold som de her berørte vise maaske tydeligere end noget
andet, at der endnu er en Ret for Familien til Tvangsforsorg. Hvis
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
