- Project Runeberg -  Vort Hjem / 3:3 Vort Hjems Retsforhold /
100

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjernere Familie - Sindssyge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

man nemlig vilde nægte en saadan her, vilde man kun give Familien
to Udveje: enten den at lide i Stilhed og vente, til det offentlige kom
til Erkendelse af Sygdommen og overtog Tvangsforsorgen, hvad der
under de nuværende Forhold ofte vil kunne ventes længe eller endog
forgæves paa, eller den at forlade den syge, lade ham sejle sin egen
Sø og unddrage sig Samlivet med ham; men disse Udveje indeholde
en saadan Inhumanitet — den første mod Familien, der skal lide,
medens Autoriteterne overveje, den anden mod den syge, der skal
forlades —, at de ikke kunne antages at være de eneste Udveje.
Imidlertid maa naturligvis Tvangsforsorg af Familiehensyn kun
anvendes med stor Varsomhed; og saadan af Familien anvendt Tvang
vil være særlig udsat for Kritik. Faren for at miste Arv ved den.
sindssyges Dispositioner er saaledes næppe — isoleret betragtet — til-
strækkelig til Tvangsindlæggelse; derimod maa vist Faren ved, at den
sindssyge Forsørger ved sine Dispositioner skal bringe den forsorgs-
berettigede Familie til Bettelstaven, næppe kunne forkastes som
Tvangsgrundlag. *
Forsvarligheden af Tvangen beror naturligvis ogsaa paa Tvangens
Art og Længde; en kortvarigere Tvangsbehandling vil lettere kunne
undskyldes end en længere, men det bør betones, at der ikke er nogen
Væsensforskel mellem Indlæggelse til Kur og Pleje eller til Observation.
En Mistanke om, at en Mand er sindssyg, er ikke tilstrækkelig til mod
hans Vilje at lægge ham ind til Observation, for at Spørgsmaalet kan
blive afgjort. Saa længe han ikke antages at være sindssyg, er det
aabenbart i Strid med alle Forudsætningerne i Lovene at foretage
tvungen Indlæggelse.
Hvis nu Dommeren kommer til det Resultat, at Tvangen har været
berettiget, forudsat, at den paagældende virkelig var i den Tilstand,
som Familien paastaar, staar det Spørgsmaal tilbage: Ja, men var
han nu ogsaa saa gal, som Familien siger?
Det er Spørgsmaalet om Beviset, og her kan det ikke nok ind-
skærpes Familien at tage alle mulige Forholdsregler for at sikre sig
dette. At Sindssygen er umiskendelig, maa man ikke slaa sig til Ro
med; thi den Sindssygdom, der i Dag giver sig tydelig til Kende, kan
i Morgen ganske skjule sig. At den syge selv erkender den eller gaar
ind paa Tvangsforsorg, er ikke nok, thi i Morgen har han skiftet Sind
og paastaar, at alt er sket mod hans Vilje. At »alle Mennesker« i Dag
give Familien Ret i dens Fremfærd mod den syge, bør ikke betrygge,
thi i Morgen, naar Vinden blæser den anden Vej, ere »alle Mennesker«
paa den syges Parti. Derfor saml med Omhyggelighed alle Beviser
for Sygdommens Eksistens, opbevar Breve, lad mange Mennesker
blive Vidne til Symptomerne, optegn, hvad der erfares om Tingen,
lad Vidnerne skriftligen bekræfte det optegnede, og frem foralt: følg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 11:37:53 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/3-3/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free