Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lille Have. Af Havebrugskand. H. Stenbæk - Køkkenhaven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Urter med enaarig Kultur.
For Oversigtens Skyld behandles i det følgende alle de Urter for sig, som stille
omtrent samme Krav til Gødningsmængde og derfor dyrkes paa samme Jordstykke.
Foruden at veksle med Kulturerne paa de tre Jordstykker maa der inden for samme
Stykke foregaa en lignende Veksling, saaledes at samme Planteart først efter en Aar-
række faar samme Plads igen.
Ferste Afgrede.
Kaal. De Kaalarter, som gerne skulle findes i en lille Have, ere Hvidkaal, Rød-
kaal, Blomkaal, Rosenkaal og Grønkaal, af hvilke den sidstnævnte dyrkes andet eller
tredie Aar efter Gødningen, de andre derimod i denne Afdeling. Findes der en lille
Drivbænk i Haven, kan der. avles tidlig Blomkaal og Sommerhvidkaal, naar Frøet af
disse Arter saas i Marts i Drivbænken og derfra udplantes i Begyndelsen af Maj.
Ellers sker Formeringen af alle Kaalarter til Hovedforsyning først i April paa sær-
ligt Frøbed, som nærmere omtalt under Saaning. Henplantningen paa Blivestedet
foregaar sidst i Maj, og i den første Tid derefter efterses St}7
kket jævnligt, for at
man straks kan erstatte muligt udgaaede Planter med andre. Afstanden mellem Kaal-
planterne retter sig efter Størrelsen, men Vj 2—2 ’ vil i Regelen være passende. I
Sommerens Løb holdes Jorden ren og løs ved Hakning, og samtidig hyppes lidt Jord
op omkring Planterne. Naar Blomsterhovedet viser sig paa Blomkaal, brj^des nogle
Blade ned over det, da Hovedet derved bliver smukkere. Larver af Kaalsommer-
fuglen optræde ofte i store Mængder og maa da afpilles, idet de ellers let ødelægge
Kaalen fuldstændigt. Opbevaring af Kaal til Forsyning i Vintertiden foregaar paa
forskellig Maade. Hovedkaal optages i Oktober—November, de løse Blade fjernes, og
naar Hovederne ere godt gennemtørrede, stables de sammen paa et tørt Sted i Haven
med Rodenden opad og dækkes med Jord; i streng Frost dækkes de tillige med Halm
eller Tang. Rosenkaal taaler godt Frosten og kan derfor blive staaende ude. Blom-
kaal optages med Rode og indslaas i fugtigt Sand eller Jord i en Kælder.
Selleri. Unge Planter købes hos en Gartner, hvis man da ikke selv har en
Drivbænk; i saa Tilfælde saas Frøet i Marts i Bænken, og efter en Omprikling ud-
plantes Planterne i Slutningen af Maj med en indbyrdes Afstand af l 1^’. De vandes
rigeligt efter Plantningen, og naar de ere i god Vækst, vandes de et Par Gange med
Gødningsvand. Naar Nattefrosten begynder at indfinde sig, optages Planterne, de
yderste Blade afpudses, og Sellerierne indslaas derefter i Sand eller Jord i en Kæl-
der eller i en Kule paa Friland. I sidste Tilfælde dækkes de i Frostvejr med Tang
eller Halm.
Porre. Porreplanter tiltrækkes paa samme Maade som Selleriplanter, dog kan
Frøet ogsaa saas paa Friland. Porre behøver ingen Omprikling i Bænk før Udplant-
ningen. I Begyndelsen af Maj henplantes de unge Planter paa 4’ brede Bede med
6 Rækker og 8 " mellem Planterne i Rækken. - De lange Rødder studses før Plant-
ningen, og Planterne sættes lidt dybere, end de tidligere have staaet. Porreplanter
taale godt at staa ude om Vinteren, men der optages dog en Del, før Frosten kom-
mer, for at man kan have Forsyning i Vintertiden. De opbevares som Selleri.
Agurk. Da Agurkplanten har hjemme i varme Lande, fordrer den en lun, sol-
rig Vokseplads med godt Læ for skarpe Vinde. Agurkkærnerne lægges, naar Kirse-
bærtræerne blomstre, i Regelen midt i Maj, paa et 4’ bredt Bed, der uddybes lidt i
Midten. Kærnerne lægges i en Rille midt i Bedet med 2 " Afstand og dækkes med
1" Jord. Naar de unge Planter have faaet et Par Blade foruden Kimbladene, ud-
tyndes de til 6 —8 " indbyrdes Afstand, og samtidig afknibes Spidsen. Planterne ville
da give to Hovedskud, der ledes til hver sin Side af Bedet, og senere knibes over
5— 6 Blade; de fremkomne Sideranker fordeles ligeligt paa Bedet og kroges ned til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
