- Project Runeberg -  Vort Hjem / 4:1 Omgangslivet /
35

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Selskabslivet - Madens Servering - Under Maaltidet. Bordtaler. Af Kontreadmiral W. Carstensen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

viet. Det samme gøres ved Anretningen af hjemmelavet halvfrossen
Is, som serveres i Formen. Servietten pyntes med lidt Blomster.
I ældre Huse skæres Stegen jævnlig for ved Bordet af Husherren,
naar Selskabet ikke er for stort, hvilket gør et ganske hyggeligt Ind-
tryk. Stege og særlig Fugle, der skæres for i Køkkenet, skulle saa
vidt muligt ved Ombydningen serveres saaledes, at de se ud som om
de vare hele. Fugle, f. Eks. Fasaner, arrangeres ofte saaledes med
Hoved og Fjer, at de se ud som udstoppede Fugle; men det turde
være en tvivlsom Pynt. Hovedtingen er, at Maden ved Serveringen
tager sig appetitligt ud, uden at man faar det Indtryk, at der er fin-
gereret for meget ved den, og at den ikke er bleven kold under den
kunstfærdige Anretning. Der maa ikke hengaa for lang Tid mellem
Betterne, men finder det Sted, maa Værtinden ikke af den Grund
rejse sig, ligesom hun heller ikke bør holde sagte Ordveksel med de
opvartende. Alle Instruktioner maa være givne i Forvejen.
UNDER MAALTIDET.
AF KONTREADMIRAL W. CARSTENSEN.
H vor megen Møje en Vært og Værtinde end have anvendt paa
at skabe et efter deres Livskaar saa smukt og tiltalende Bord som
muligt, maa de erindre, at det først og fremmest er fra dem selv, at
den rette Stemning under Maaltidet skal udgaa. Sig selv ubevidst
lader mangen en Gæst sig paavirke af Husherrens eller Fruens Væ-
sen og Væren, bliver tavs og kold ved at se dem stive og antrukne,
og et elskværdigt Menneske kan derved ofte forvandles til en kedelig
Nabo ved et Middagsbord. Men paa den anden Side have ogsaa
Gæsterne deres Pligt. De synes ikke altid at vide eller erindre, at
de fremkalde et pinligt Indtryk af selskabelig Haabløshed, naar de
mekanisk sidde og tygge deres Mad, medens deres fraværende Blik
røber, at de ere aldeles optagne af Grublerier over deres egne private
Interesser. Det er dog ikke blot ved at være alt for fraværende at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 13:37:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/4-1/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free