Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Selskabslivet - Om Kortspil. Af Kommandør C. With - Whist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
melder først, den givende sidst. Tror nogen af de spillende at have saa
gode Kort, at han kan gøre 7 eller flere Stik, bør han sige »Grandissimo«;
kan han gøre tilnærmelsesvis 7 Stik (5 eller 6), kan han ogsaa, i Tillid
til den Hjælp, Makkeren vil kunne yde, melde Grandissimo; i modsat Fald
meldes der »Pas«.
I Grandissimo er der ingen Trumf. Forhaanden spiller et Kort ud, de
andre »bekende Kulør« (saa længe de formaa, derefter have de Lov til at
kaste et hvilket som helst Kort til); Rækkefølgen, i hvilken Kortene kastes
til, er den samme Vej som den, hvori Kortgivningen finder Sted. Ingen maa
kaste sit Kort, førend hans Tur kommer. Den Part, der har sat det højeste
Kort i, faar Stikket. Regelen er den, at hvis f. Eks. A har gjort det første
Stik, tager hans Makker Stikket hjem og vedbliver derefter under dette
Spil at tage saavel sine egne som sin Makkers Stik hjem. Da de lige over
for hinanden siddende Spillere o: Makkerne, spille sammen, d. v. s. have
fælles Interesse, ligger det i Sagens Natur, at de ikke stikke hinanden over,
men gemme deres gode Kort til at stikke Modstandernes med. Den Spiller,
der har »gjort« Stikket o: lagt højeste Kort til, spiller derefter ud, og saa-
ledes fortsættes, indtil alle 13 Kort ere opspillede. En vigtig Sag er det,
at Makkere hurtigst mulig, uden at bruge Ord eller Tegn men kun ved
selve deres Spil, orientere hinanden saaledes, at de gensidig nogenlunde
vide Resked med hinandens Kort. Man bruger hertil »Inviter«. A, der
f. Eks. er stærk i Ruder men mangler Esset, Kongen eller Damen, spiller
en lille Ruder ud (under Seksen); dette kaldes, at han »inviterer« i Ruder.
Hans Makker hør da stikke med den højeste Ruder han har, enten for at
faa Stikket hjem eller for at rense Luften for A’s andre Rudere. Har han
selv en anden .stærk Farve, kan han derefter selv invitere i denne, men
naar han »kommer ind« o: skal spille ud næste Gang, bør han erindre
sig sin Makkers »Invite« og — efter at han har gjort de Stik, han selv
formaar — spille til Makkeren (A) den Farve, denne har begæret, i det
givne Eksempel altsaa Ruder.
Vil en Spiller antyde, at han ingen stærk Farve har, gør han det ved
at spille et Mellémkort ud (en Syver, Otter eller Nier), Makkeren ved da,
at i denne Farve kan han ingen Hjælp vente af sin Medspiller.
Ønsker man at antyde, at den Farve, hvori Makkeren har spillet ud,
er meget svagt besat paa ens Haand, kan dette gøres ved første Gang,
Farven føres, at kaste et højere anden Gang et lavere Kort til. F. Eks.
A, der har Ruder Es, Konge, Dame femte, begynder med Esset, hans Mak-
ker, der kun har Seksen, Fem’en og Toen i Ruder, kaster først keni’en
til, naar A derefter fortsætter med Ruder Konge, kaster han Toen. A ved
derefter, at hans Makker ingen eller næsten ingen Rudere har flere.
Har man i en Farve Kongen anden, Damen tredie eller Es Dame, hør
man ikke røre denne Farve men vente til Modspillerne eller ens Makker
fører den.
Maalet i denne og al anden Slags Whist er at faa saa mange Stik som
muligt hjem. Det af Partierne, der har faaet 7 Stik, siges at have gjort
et »Trique«; faar det 8 Stik, har det gjort 2 Trique o. s. v., har det faaet
12 Stik, siges Modparten at være bleven »lille Slem«, er Udbyttet 13 o:
alle Stik, er Modparten »store Slem« ; de to sidste Tilfælde honoreres sær-
ligt (se nærmere under Regnskabsføringen).
Har ingen af de spillende saa gode Kort, at de tør vove at sige Grand-
issimo, melde de Pas, og Spillet faar da en anden Karakter, idet der nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
