Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Selskabslivet - Soiré
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kedelig, og Vært og Værtinde maa derfor stadig være paa deres Post
for at sætte Gæsterne i Forbindelse med hverandre, forestille, sætte
Samtaler i Gang, drage dem frem, der ere fremmede i Kredsen, sørge
for, at Spillebordene besættes med lysthavende, at de ældre ikke
træde i Skygge o. s. v., o. s. v.
Naturligvis lettes deres Hverv meget, naar den Kreds, de have
samlet, er øvet i god Selskabstone, forstaar at knytte en Samtale,
atter løse den for at paabegynde en anden og drage andre Gæster
ind i den, kort sagt tilvejebringe den Bevægelighed og Vekselvirkning,
som er nødvendig, for at et saadant Aftenselskab falder heldigt ud.
Den, der kun gaar i Selskab for at sætte sig hen i en Sofa og lade
sig konversere, passer ikke til at gaa i Soiré, hvor alle maa være
hverandre behjælpelige med at skabe en livlig Stemning. Her til Lands
ere langtfra alle tilbøjelige dertil eller øvede deri, og man bør derfor
betænke sig to Gange, før man udsteder Indbydelser til en Soiré,
medmindre man har særlig, udmærkede Lokaler dertil, eller man
formaar paa en eller anden Maade at samle Gæsternes Interesse,
som f. Eks. ved smuk Musik, Komediespil, Oplæsning, Tableauer
eller lign.
Det er ikke altid Skik ved Soireer at bestemme, hvilke Damer
Herrerne skulle føre til Bords, da der ved saadanne Lejligheder jævnlig
indløber en Del Afbud i sidste Øjeblik; dog maa det tilraades i det
mindste for de ældres Vedkommende, da der ellers let kan indtræffe
pinlige Tilfælde.
Ved saadanne Aftenselskaber bør et Værelse omdannes til Garde-
robe, og en Jomfru eller Tjener være til Stede for til enhver Tid at
hjælpe Gæsterne til deres Tøj, naar de maatte ønske at tage bort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>