Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Selskabslivet - Vin. Af Dr. phil. S. Schandorph - Praktiske Raad med Hensyn til Vin. Ved Vinhandler H. N. Holten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIN. PRAKTISKE RAAD MED HENSYN TIL VIN
om det frembringer den bedste Rødvin, skulde være det eneste Land,
der præsterer sund og god Vin? Der vil vist være mange, navnlig
Damer, som ikke ville befinde sig ilde ved at blande Vinen med
Vand, som jo er almindeligt i de vinfrembringende Lande. Saaledes
bliver Vinen ikke dyrere end bajersk 01 og mister sin Karakter af
en dyr Luksusvare for rige Folk. Der gives ogsaa velsmagende
østerrigske, ungarske, spanske og algierske Rødvine, der ere saa
kraftige, at de trænge til Vand eller Sodavand. Jeg kan ikke tro
andet, end at en saadan Drik er sundere end vort stærke 01, det
være for øvrigt saa udmærket i sin Slags, som det være vil. Af hvide
Vine findes der billige og lette Sorter baade fra Mosel og Italiens
forskellige Egne, men det er vel undtagelsesvis, at Folk ret bruge
dem til daglig Bordvin. Det kan næppe være tvivlsomt, at et saa
uhyre Vindistrikt som Kalifornien maa kunne præstere god Vin. Det
lidet, jeg kender af disse Vine, har oprigtig talt ikke smagt’mig; det
kan enten være min Fejl eller ligge deri, at de kaliforniske Vin-
dyrkere endnu skulle lære noget i Retning af deres Produkts Røgt
og Forsendelse. Fra Nyholland udføres en særdeles kraftig og god
rød Vin, men den er ikke billig, og der siges, at Planterne slaa godt
an i Kina. Der kan maaske komme den Tid, da Vin kan staa
paa mange Borde i vort Land, og mange ville vist anse det for en
god Ting.
Det er navnlig de røde, billige Vine, jeg her har talt om, fordi
jeg tror, de ere de sundeste i Længden. Derimod ville rimeligvis
hede Sorter som Oporto, Xeres, Madeira, Marsala og andre sydlige
Typer altid blive Luksus her i Landet, og da Meningen med disse
Linier snarere skal betragtes som et Indlæg mod Drukkenskab end
som en bakkantisk Opfordring, tror jeg det vil være heldigt, om det
vedbliver at være saa. Kunne vi faa billig Rødvin rigtig udbredt
her i Landet, vil det gøre større Gavn end alle Toldsatser og Brænde-
vinslove. Vistnok ere indgroede Vaner saare vanskelige at faa Bugt
med, men de ere dog ikke altid uhelbredelige.
PRAKTISKE RAAD MED HENSYN TIL VIN.
VED VINHANDLER H. N. HOLTEN.
Det er med Vine som med Blomster: de skulle passes. Er man
ikke omhyggelig ved Pasningen, kunne selv de fineste Vine tabe deres
Bouquet og Velsmag.
Forskellige Vine — forskellig Pasning. Hver har sit Temperament:
den ene Vin fordrer Varme, den anden Kulde, den tredie midt imel-
VORT HJEM. IV. lid. 1. Afsnit. t t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>