Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maksim Maksimitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
«Jo, jeg har Hastværk, Maksim Maksimitsch. Jeg
kan ikke . blive her et Øjeblik længer. »
«Men hvorfor har De saa travlt? Jeg har meget
at fortælle Dem og. endnu mere, jeg vikle have spurgt
Dem om. Naa, De har vel taget Deres Afsked, kan
jeg tænke mig. Og hvordan gaar det Dem? Hvad
har De egentlig bestilt i de sidste to Aar?»
«Jeg har kjedet mig!» svarede Petschorin smi
lende.
«Og kan De huske, hvor hyggeligt vi havde det
sammen i Fortet? Det var en dejlig Egn for en Jæger,
ikke sandt? Og Bela — har De glemt Bela?»
Petschorin svarede ikke, men blev dødbleg og
vendte sig bort.
«Ja, jeg husker det alt sammen!» sagde han lidt
efter, og han ledsagede disse Ord med en undertrykt
Gaben.
Maksim Maksimitsch bad ham indtrængende om
at udsætte Rejsen blot et Par Timer. «Jeg skal traktere
Dem med en udmærket Middag!» sagde han i en
overtalende Tone. «De skal faa -Fasaner og et godt
Glas Vin dertil. Selvfølgelig er Vinen ikke saa god
her som i Grusien, men den kan dog godt lade sig
drikke. Vi skal have det rigtig hyggeligt sammen.
De fortæller mig, hvad De har bedrevet i Petersborg,
og jeg gjør Dem Rede for, hvad jeg har oplevet. —
Naa, hvad synes De saa om mit Forslag?»
«Jo, ret godt, kjære Maksim Maksimitsch, men
jeg har desværre intet at fortælle Dem. Naa, men
nu maa jeg sige Dem Farvel, for Vognen venter. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
