Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Dyrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 Hjemmet.
Og for den, som kjender Hundens Historie, er det ikke
noget overraskende. Det er en Soldaterhund, en Or
logshund. Dens Herre døde paa Togt. Før sin Af
reise betroede han Familien Hunden. Og nu er endel
af Kjærligheden til den Døde gaaet over paa Hunden.
I mange Aar har den levet som et Minde om sin Herre.
Damen, som steller den, vil aldeles ikke høre, at den
er en almindelig Hund. Og hun har storligen Ret . .
Men en tilfældig Tilskuer, som ikke kjender Hundens
Historie, bliver oprørt over de naragtige Mennesker,
som behandler en Hund som et Menneske.
Mellem Mennesket og Dyret er der langt flere
Tilknytningspunkter, end vi tror. Et Dyr, kan trøste
et Menneske mere, end vi aner. Jeg har seet ulykke
lige Mennesker, som andre har bagvasket, moralsk hud
flettet og næsten bragt til Fortvivlelsens Rand,’ pludse
lig fatte Mod og græde af Glæde ved en trofast Hunds
Kjærtegn. Den svigtede ialfald ikke, den havde ikke
mistet sin Tro paa dem.
Vi maa have følt os besudlet af Bagvaskelsens
urene Slam, udholdt Venners vantro Blikke, seet os
forladt og mistænkt paa det skjændigste for at maale
Dybden af den Trøst, der ligger i . at kunne sige til et
trofast og umælende Dyr: «Du har ialfald ikke mistet
Troen paa mig.»
Medtaget af opslidende Kampe, nedslaaet af bange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
