Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Féens Fingre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Féens Fingre. 139
værre er gaaet af Brug, skimter jeg tydelig Hensigten.
Den Traad, I spandt, flittige Pigebørn, skulde ikke bare
være til Lærred til Eders Udstyr ; i den spandt I Eders
Ungdoms Glæde, Eders Livs Kjærlighed og Eders Hjems
Lykke.
Intet Menneske kan se bort fra de økonomiske
Love eller gjøre Front mod Tidens sociale Reformer.
Desuagtet maa vi have Lov til at holde frem, hvad vi
har tabt, især hvor det gjælder aandelige Goder.
De Tøier, Nutidens Fabriker frembringer, er finere
end dem, vore Mødre og Søstre i gamle Dage vævede.
Men maa jeg saaledes beundre deres tekniske Fuldkom
menhed, gjør de paa den anden Side ingenlunde samme
Virkning. De er billigere, men de mangler det, som
ikke kan værdsættes. I de gamle Duge og Lommetør
klæder f. Ex. var der vævet ind Poesi, lyse Minder og
Kjærlighed. Det sætter jeg Pris paa, og hele Men
neskeheden trænger det. Det er de skjulte Skatte,
hvorfra Menneskehjertet henter sin Næring. Har du nogen
sinde i Udlandet eller fjernt fra Hjemmet aabnet Pak
ker, som indeholdt Klædningsstykker, din Mor eller Sø
ster har arbeidet? Isaafald vi du forståa mig. Og ei
den død, som arbeidede disse Ting, vil du forståa mig
endnu bedre. Du siger kanske : «Jeg elsker denne
Ting, som min gamle Mor har arbeidet til mig. Den
kan jeg aldrig skille mig ved.» Og du har storligen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
