Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Féens Fingre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjemmet.
140
Ret! Alverdens Herligheder, som kom flunkende nye
fra de store Magasiner, kunde ikke for dig opveie den.
Vore økonomiske Kaar undergaar Forandringer, men
Menneskehjertet er og bliver det samme. Lad os
se ikke at tabe for meget ved Byttet. Jeg tror, det
lader sig gjøre. Forat det skal ske, maa Kvinden bare
vedblive at være Kvinde. Har hun ikke længer sin
Rok, finder hun noget andet. Hendes Fingre vil nok
vide at tvinde den Traad, hvori Kjærligheden hænger.
Thi de er Feens Fingre.
Der er en egen Kunst, som hverken hører ind under
Malerkunsten, Musiken eller Billedhuggerkunsten, men
som alligevel er den høieste Kunst. Den bestaar iat
at lægge Aand i materielle Ting. Kvinden eier af Na
turen dette Talent; men det maa udvikles. Det har
sine Fiender, og det er Mekanismen. Den trænger ind
overalt og frembringer alt dette Dusinkram, som ikke
eier Spor af personligt Præg. Fra alle Felter søger den
at fordrive det kvindelige Talent, som har en saa uvur
derlig Betydning. Lad os erklære den ; Krig! Lad os
hade den, som den Levende hader Automaten, som Mu
sikeren Spilledaasen! Hvem vil befri os for dens Tyranni?
Denne Elendige paatager sig Alverdens Haandværk.
Men ingensteds har jeg mere mod den, end naar
den holder sit Indtog i Kjøkkenet. Ligesaa modbyde
ligt det vilde være at høre en Maskine fremsige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
