Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Anna Maria Lenngrens skriftställarskap efter 1792
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
<poem>
Kort, hver i Gudeslægten
bestilte sit
selv ledig var ei Knægten,
der saarer Folk saa grumme tit.
End ingen sorgfuld Tanke
ham martrede;
fornöiet red han Ranke
paa gamle Bedstefaders Knæ.
Han Marses Sværd af Skeden
behændig trak,
beloe sin fader, Smeden,
og gjorde Pallas vreed med Snak.
At Venus og er Moder
til Daarlighed,
Herr Amors yngre Broder,
maaske ei hele Verden veed.
Paa Gulvet han allene
gik ledig om;
till Ovnens flade Stene,
hvor Brændet laae, tilsidst han kom.
Der tog han nogle Pinde
öp i sin Haand
og hvad hankunde finde
af Splinter og af Hövlespaan.
Nu vilde Amor spöge
med Daarlighed;
de strax en Leeg forsöge;
en Leeg endnu dem giör ei kied.
Et Skrig – og i det samme
er Amor blind;
man Daarlighed ser ramme
hvert af hans Öine med en Pind.
En Stöi der blev i Salen
og alle Mand
hverandre faldt i Talen;
ham spurgte: hvorfor og hvordan?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
