Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ode til Norges Frihed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. 15
der
Hen mod de Fjelde, der dækked’ i Secler
Normannakjæmpens Søvn, saae Gudinden — da
græd Du, men Taarerne fulde paa Normandens
sovende Hjerte.
Modergraad falder for sønlige Hjerte
heed — og det slog, men tungt fløi Vampyren,
suged’ dets Blod, bort, bort, for den døende
Dana at tære.
Ei var det Samson i Dalilas Skjød; thi
Sværdet, hvor Død og Frihed paa Eggen høit
hviner, det værdigen Norge og Frihed sang
hellige Hymner.
Snart skal ei længer den gamle Eurotas’s
Sølverskjæg dryppe af Blod, men sin Vove skal,
liig Susquehannah, i Frihedens Enge den
roligen vælte.
Liig Cherubim skal om Frihedens Tempel
Storthinget evig værge — liig Norriges
Ørne med vidtslagne Vinger det dække vort
Norriges Frihed.
Normandens Blik er et Frihedens Sværd, og
Hjertet dens Skjold: den granvoxne Normand er
Frihedens Støtte, men Norriges Ungmøe er
Frihedens Billed’.
Skjøn er Valkyrien: Øiet Athenes,
Læberne Yduns Æbler, og Panden er
Friggas, og skjønt klæder Egeløvkrandsen de
flagrende Lokker.
— Nu staaer Du stolt her med Niobes Smiil og
hænger paa Normandens fattige Dørstolper
Egeløvkrandsen, og vinker til Amen dit
odlede Afkom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
