Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Else Rustads Minde - Til min Fader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte.18
Lille! græd du ved din Moders Grav!
Dobbelt skjøn er Barnets ømme Kummer.
Hun, der elsked’ dig, der Liv dig gav
om dig vil drømme i sin søde Slummer,
naar hun fra sin Himmel seer din Graad.
— Violens Kalk af Morgenduggen vaad.
Naar da Vaaren i sin Dronningdragt
— Rosens Flamme, Liliens Sne — saa fage
iler frem, af hele hendes Pragt
en himmelblaa Forglemmigei du tåge
Den sætte du paa Graven stille hen:
Hun glemmer ei, om Hjertet sover end.
Ungmøe, naar da Barmen hæver sig,
liig Amor paa sin hvide Duevinge,
skal Mindet om en skjøn Ulykkelig
— din Moder — sig fra Hjertet sagte tvinge
og vinker stumt dig hen til hendes Grav,
der sank, for tidlig, ak! i Skjebnens Hav.
TIL MIN FADER
DEN NIENDE NOVEMBER 1826
Ei saa glad mit Hjerte seer den Dag,
med Maiens unge Løv om Panden, træde
af Tidens Skjød, da Friheds ædle Sag
i Normands Hjerte fæstede sit Sæde,
som den, der mig min gode Fader gav.
Skjøndt jeg er borte fra det kjære Hjem
og Bjerge, Dale mellem os sig strækker
saa flyver Tanken jo uhindret frem
og Kjærlighed fra Bryst til Bryst jo rækker
om mellem begge vælted’ sig et Hav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
