Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Til min Fader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. 19
Ja, kjære Fader! blandt den Kreds, som snoer
ved Kjærligheds og Ømheds Lænke bunden,
sig trindt om dig — som Roserne der groer
og slynger sig om Birkens Fod i Lunden —
din Henrik gladest hilser dig idag.
Ei blot for dig, som Fader, ædel, god,
som Christi Tjener, yndet af de Ringe
og Høie; men for Normanden, der stod
og talte Norges Sag saa høit paa Thinge,
mit Ønske stige paa min Harpes Slag!
— Jeg kan ei standse Tiden i dens Løb:
den tunge Alder stedse fremad iler
og hæver stedse høiere det Svøb,
bag hvilket dunkelt Evigheden hviler. —
Kun Sundhed standser Tidens raske Fjed.
Ja Sundhed er som varme Solskinsregn,
der frisker selv de gamle Birkes Lokker,
og Hæder, Kjærlighed det skjønne Hegn,
som Uveirsstormene forgjæves rokker:
— urørt hviler bag det Ro og Fred.
Dog — takket Himlen være! end du staaer
jo rask og ung og stærk blandt dine Kjære,
som Birken dækker unge Rosers Vaar
imens den høit mod Sol sin Top mon bære.
Saa skal du Fader! længe, længe staae!
Indtil du bliver Sølverpoplen liig:
— sund, hædret, rask, en vakker Sølverhaaret,
der lever blandt din Afkom lykkelig:
paa Ømheds Skjød dit Hoved sagte baaret.
— Ved Sundhed vil du denne Alder naae!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
