Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brestes og Beines Drapa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 Digte
Fiskeren:
Askurs Sønner
hade Fingren,
som tør pege
paa den mørke
Aske, mere
end den Haand,
hæved Blus til
Hallens Bjælker
som
De Brødres Sjele blev Himlen Hig,
naar den hænger fuld af røde
bræmmede Skyer, som pynte sig -
for Nattestormen at møde.
De treen i Hallen: et Dvergemaal
runged’ længe under Taget:
dødt fandt de Arnens muntre Baal,
som fordum brisked’ og braged’.
I Asken saae de en gammel Qvind1
made tvende sultne Drenge;
Graaden sad tør paa faver Kind:
De vented’ Aftensmad længe.
Ha! tænd en Fakkel!" den Yngste skreg —
fremmed Fod i Mørket falder."
Hvem er du Mand, som støier?" bleg
den Anden raabte paa Balder.
Den Yngste griber et Sværd, men brat
Tyngden det af Haanden vrister,
Guldørnen liig, som daler plat
med spredte Vinger fra Qviste.
Men Qvinden blæste, lig Guldhør spandt
Ild hun rundtom Fyrreteine:
Sigmund da kjendte Breste grant
og Thorer kjendte da Beine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
