Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naar sand Menneskekjærlighed findes i Eders Hjerter, da lader den Eder ikke blive ørkesløse eller ufrugtbare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. 77
Ak Bedstemo’er" — saa bryder frem hans Tale
af heftig Graad — see her for Middagsmaden,
mit Blod, min Sved, den røde Sommerdag!"
Nu, troer du ei, at jo den gamle Moders
Kjærlighed udfylder Resten af
hans Kurv? og hvergang hun den seer, saa trykker
den bløde Søvn den Gamle ned, som i
en Gjesteseng, hvor Dune-Silkepuder
udaande Søvn om hvert et Ledemod.
skjøndt hver kan see, hun nikker paa en Træbænk,
lænende den skarpe Albu paa
en Pinderyg? Jo sikkerlig. Du seer,
hvor lidet og hvor meget Drengen gjorde:
hans gode Villie plukkede den hele,
vidtstrakte Hede, skjøndt hans Kræfter rakte
den hele Dag ei mere end en Kreds,
femgange bredere end Armens Længde.
— See her den Godes Liv, hans Kamp mod
Elendigheder, Sorger, Synders Æt,
sortvaiende henover hele Jorden,
mens Klager hvine gjennem dem. Hans Stræben,
den synes frugtløs, skjøndt den aldrig sov,
men avled frem, mens Natten rysted ud
sin klare Blomsterdug paa Marken, og
sin dunkle Sjeledug paa alle Dyr,
med Tanken om Elendigheden af
den Dag i Verden sat, som Stjernerne
begrov nu nys i Havet, Planer, som
med Solen reiste sig, i Hjertet bløde,
i Armen stærke, raskt til Kamp mod hine
Elendigheder, som nu ogsaa vaagned’
for atter nye Monstrer frem at avle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
