Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paa min übel-Hübel - Et Kvæde ved Christian Krohgs Grav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte.78
Du for dit Venskab fordrer — hvilken Priis!
en to-tre Vers paa Rasmushanssons Viis;
men Vers for ham er ikkun Regnepenge,
mod mig er Muserne meer strenge.
Han hoster lidt og flux der strømmer ud en Versevilling :
jeg vrider mig og kaster op — en Skilling.
— Derfor min Ven! qvitteer, qvitteer!
der neppe kommer fleer;
og, kom der, saa, jo flere,
desmindre i Værd og Vægt de ere!
Paa min übel-Hiibel 11. April 1828.
Henr. Wergeland.
KVÆDE VED CHRISTIAN KROHGS GRAVET
En duftløs Blomst og Elskerens Graad
leve paa Ungmøens Grav!
Men Sang er Mandens Gravblomst, et Folks
Klager hans Sorgharpelyd:
den Mands, som segned under sin Sjels
Frugter: sin blomstrende Daad.
Et Digt er Dennes Gravblomst, hvis Stilk
Regnbuen, hvis Blade lig’ Skyer
af Engles Jublen fulde, hvis Blomst
evig som Nordstjernen er.
Se, Jordens Skat til Himlen er hver
Dyd, som i Støvet tør groe!
En høster med Manddoms leestærke Kraft
Folkets Beundring og Fryd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
