Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - II. En sangfuld Sommermorgen paa Skreya
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. Første Ring. 101
Min Sang kløver Dæmringen: Skjærsommersolen paa
Nordkap vajer nu rød som Norges Banner.
Og hist bøjer Søvnen en lattermild Fjeldgjentes
lange Øienhaar over tause Kinder . . .
(En Rad Natvioler, som over de søvnige
Roser praier, som Natten over Dagen.)
Et guult Håar om Panden er Sommerens Maaneskin,
som i Blomsternes Dugg sig stille bader . . .
0 ligt selv en Dugg over Himlen, saa Stjernerne,
Liljer lige, bag Skyens Blade dukke.
Min Mø, seer du Jægren, den raske, med Vandliljer
— Kjernets Stjerner — at lege taus ved Stranden:
Hvad da tænker Stella? Mon Stella, som Vandliljen,
svømmer over hans Sjels den mørke Bølge?"
En Falk flyver: Rolig dens Staalvinge seer jeg, at
mørkne Duen, som glemmer nu sin Elskov.
Hvad da tænker Stella? Mon nu mine Blik, som hin
Falk hist, glindsende blaat om Sjelen svæver?"
Min Mø! fjern er Elskov, som øser de frugtbare
Tanker ned, som en lunken Regn om Vaaren:
saa sødt Digt og spraglede Planer, som Hyben og
Epheu, under dit Smiil, mod Himlen voxe.
Og fast hiint det klæbrige Vildnis mig, midt i mit
vilde syngende Løb paa Marken, binder.
(en Hvirvelvind reiser sig.)
Men nær Skreya slaaer fra sit Skjød ud en Hvirvelvind
Kjernet hvælver nu tusind Bryn saa sorte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
