Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - II. En sangfuld Sommermorgen paa Skreya
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 Digte.
Og høit Mjøsen bruser og synes en sølvstrenget
krandset Harpe: en iisgraa Skjald er Skreya.
Jeg seer fast til Skreyas de skygg’løse Sider mit
Norges Minder, liig blege Steenbræk, klæbe.
Det graae Helgøe fjernt, som et Skib under Taagernes
hvide Seil, mig en skummel Færøe tyktes.
Min Sjel skjælver: blegnet en Saga fra Færøe (som
ligner Ungen fra Ørneredet fløjen)
med hæs Susen flyver den gjennem, som Aftenens
Ravn en Midsommernat paa blodig Vinge.
Da ei undres Norriges Mø, om en Baun i mit
Hjerte mere end Elskovs Roser flammed!
En Sang, Favre! Dvergmaalet være min Harpe, og
Skreyas Aande dens Rungen rundtom rulle!
0 lyt, Stella, Fagermø, foroverbøjet med
Blikket, Dugdraaben ligt i Natviolen!
Men Dig bringer engang min Harpe et højere
Echo frem af dit eget Norges Dyder.
Nu Sang lyde! Dvergmaalet er mig en Harpe, og
Skreyas Aande dens Rungen rundtom ruller.
Ejah! Skrey alt drager sin Aande tilbage, og
Hvirvelvinden har endt sin Dands paa Bølgen.
Skjøndt sort, dog en Terne, der ophang med Nynnen de
røde Skyeblus til Himlens Højtid: Dagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
