Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - II. En sangfuld Sommermorgen paa Skreya
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 Digte.
funkler liig Stjernen, som viser sin blege
Haan imod Dagen, der springer fra Østen med
blinkende Guldhjelm:
da vil jeg være den brusende Storm, der
afslikker Duggen, og jager den skjælvende
Stjerne tilbage.
Himmel, ved gjennem Jasminer at see den
Stella alene, som frygter min sydende
Elskov, du blusser:
Naar hun en Vaarmorgen hæver — o liig et
Solglimt, som springer fra urørte Snebræ — sig
op fra sit Leje.
Se, hun sin egen Tilværelse offrer
glad nu et Smiil og til Gud og Syringen, som
blomstrer ved Vindvet.
Tænderne synes en Række af Svaner
under en rosendækt Bred; men kun Vingernes
Spidse du skimter.
— Ak er det Sundhed og Ungdom, som toer
Kinden alene i Purpur — den Eng, hvor min
Tanke sig tumler?
Bølger ei Elskov i Blodet, men svagt, som
Straalen paa Søen? som Liliens Stengel, svagt
rystet af Vinden?
— Flyv høit, min Ørn, mod din Sol! enten styrte
ned du med knusede Vinger, o eller og
fange du Solen!
Hør klart Glam og Jægrenes Jubel sig vælter her
rundtom Aasen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
