Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - II. En sangfuld Sommermorgen paa Skreya
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte.110
Se hist fri Sneklokken vajer hvor
helst den lyster; og Stellas Barm skulde lænkes, din
Kind stedse at varme?
Se hist fri Fjeldrosen slynger sin
Knop, og Luften kun kysser: ha Stellas Mund i dit
Kys skulde forbrænde?
0 dig tidt Stella har sagt, at hun
elsker Rosens og Stellas Gud, som bag Stjernerne
boer, liig bag Jasminer.
Ah, tys! tys! blegrøde Smiil om hans
Læbe flagre, som blomstrende Siv, der for Vinden sig
høit hæver og synker.
(bøier sig over ham.)
O vist sligt Smiil er en glindsende
Tankes Vinge? Saa stands! Hvis jeg fanger den,
maaskee jeg
da Ynglingen elsker?
(kysser Sylvius.)
Et Skjul! Skjul! Sylvius vaagner, hvis
Elskov raaber i Drømme paa Stella. Nu vaagne hans
Brysts voldsomme Bølger.
(skjuler sig.)
Digteren.
Min Sjel dufted1: Drømme, som funklende Larver om
hvide Hyldblomster, rundtom Sjelen flagred!
Stella, Stella, hør min Drøm!
Stella! Dagen kan du byde
sort at flyde
om min Sjel, ha, Sløret liig,
som om Enkens unge Kinder
— Roseneng blandt Marmorminder —
som en Taage bølger sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
