Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - II. En sangfuld Sommermorgen paa Skreya
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digfe. Første Ring. 109
Ell Huldre (bøjer sig over Digteren.)
Lyng blød, Troldurt rød
gule Valdsak, Steenbræk hvid,
aander hid!
Sleve sort,
langt bort!
Humler vilde,
Kjærnets Vover,
tier stille,
mens han sover!
Favre Drømmes Gjenskin spille
paa hans Kind!
Hyben, send med Skreyas Vind
hid et Blad!
Drømme, gjører Sorgen glad!
Minde, sid ei stumt tilbage
fra de Dage,
som om Dennes Elskovs røde
Knopper fløde,
junivarme, lyseblaae,
da Solskin spillede paa Kinden,
da vaagne Drømme turde see
mod Dagen høit og skoggerlee,
og frit, som Sommerfugle grønne
og lysblaa, gyldne — alle skjønne —
rundt flagre, nynnende saa blødt
som Lyngens Humle — alle sødt —
om Stella, Stella!
(forsvinder.)
Stella (kommer.)
Mit Navn lød? Dvergmaalet fangede
„ Stella! Stella!" og førte sit Rov over Dalen?
her, sangfulde Yngling?
Ah
O Dig tidt Stella har sagt, at hun
elsker Blomsterne kun og sin Kilde, som meer end din
Sang lovsynger Stella.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
