Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - II. En sangfuld Sommermorgen paa Skreya
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. Første Ring. 119
Digterens Ven kommer.
Stirr ei, Ven, i den mørke
Bølge, skummel som Catos
Dyd: den hæver sig sort som Othellos
sydende Galde!
Stirr ei, Ven, i den mørke
Bølge! Flyv over Norges
favre Roser, min glindsende Skye: de
tørste i Dalen.
Ha! den ensomme Taare
er en Sorgens Herold: et
blegnet Smiil er jo Kummerens Terne,
valmubekrandset?
Tal! thi ei jeg kan fatte
Ternens Nynnen: se nys hun
sang bag raslende Roser — o liig en
lattermild Nymphe.
Tal! jeg ikke Hæroldens
Sprog kan fatte: han nys, som
Glædens Sending, i Øiet høit svang en
glindsende Landse.
Digteren.
Hvælver sig ikke en Himmel, o Gud,
under din Bølge?
Slumrer ei Skjebnen i Bølgens Skjød?
Hans Ven.
Afsind! Skjebnen ei standser
ræd ved Bølgernes sidste
Skvulp: ha gjerrig den følger en iilsom
susende Kugle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
