Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - II. En sangfuld Sommermorgen paa Skreya
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte.120
Digtercn.
Sisyphus er jeg: — en Evigheds Træl.
Ha, at jeg kunde
kaste et Blik under Dødens Slør!
Hans Ven.
Saml ei Sorgen i Barmen!
Let den bliver pontinske,
stille Taagesøe, kjær kun for sorte,
skrigende Ravne.
Led den dristig i Vennens
Hjerte: snart vil din Sjel da
ligne Dalen, hvor guldhaaret Sæd med
Roserne flettes.
Digteren.
Ingen kan bære min Kummer, Cleanth!
Mig er en tidlig
Død cyrenensiske Simon liig.
Hans Ven.
Ven! din Sjel er som Hekla:
— ingen Flamme, en doven
Røg og hule og skjælvende Torden
Rædselstid varsler.
Dunkelt brænder dit Øie,
ligner Nordlys paa Nattens
Pande: — græd! for hver Taare en Rose
gløder af Jorden.
Du — o nys liig Guitarens
Toner, bruser i Stormen
huult som Æolusharpen, og livsfro
ønsker Du Døden?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
