Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - II. En sangfuld Sommermorgen paa Skreya
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. Første Ring. 121
Digteren
Taaren er Sjelens Blod: o en lys,
skinnende Alf, hvis
Moder var tidt Phantasien skjøn.
Taaren er borte: den Demant, hvis Vand
afsliber Sorgen,
finder jeg ikke i Taagen meer.
Hans Ven.
Ha, er Elskov din Kummer?
Svage, hvad er en Qvinde?
— Blomst idag, men imorgen en Hob af
bladløse Qviste!
Se, en Taage, om Morg’nen,
høirød hvælver sig over
Steppen: Dagen vil komme og Ørknens
hvinende Sandflugt.
Digteren.
Dyd er et Eviggrønt, frygter ei Aar:
Seer jeg ei Stellas
Moder elskværdig, en Palme liig?
Dyd er Demanten, som frygter ei Aar:
Stellaskjøns Læbe
finder jeg sød, om dens Purpur veeg.
Den er en Port, hvor, for Himmel og Jord
Dyder, fra Hjertets
Dyb, sig (som Havfruchor) tee med Sang
Hans Ven
Se, min Brud er en Hebe,
taus — ak, Dyd hos en Qvinde!
evig Ungmøe, og evig vil Kindens
Rosenvang blomstre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
