Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - VII. Min lille Kanin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. Første Ring. 155
frit og lystigt, vildt sig snoer
op af Hjernens Stjernejord
Phantasiens Regnburanker,
bundne op til høje Tanker.
Heija! river du dem ned,
arme Ejer følger med.
Saa i Sandsehaven rundt
du kan slæbe Bundt for Bundt,
rulle magelig din Bug
over Videts Netteldug,
over Frugt og Blomsterstilke,
som (ah, jeg forstaaer det nok,
thi jeg har saa god en Rok)
blive Digtets Rosensilke.
Der du kan dig vælte blødt,
plukke Blomst for Blomst itu
til det mere ei ihu
rinder mig, at, uden Tal,
(Draaber lige i Pocal)
Drømme, Minder, Tanker, sødt,
(Rankemørkt blandt Rosenrødt)
blomstred i min Hjerneskal.
Far saa i den tomme Hal
rundtomkring i Kryds og Ring,
som en Storm paa øde Val,
hvor den samler visne Been,
som af Ravn er lagt igjen.
Hei hvad Hop! og Hei hvad Spring!
Thi du lille Orm dog veed,
at jeg selv maa følge med.
Skyd dig frem i Taareskjel,
Orm, i Øjet! Eja sprell,
til du skifter Ham, saa blank
ned i furet Kind den sank.
(O, som Snogeæg paa Snor,
Flere ned i Dybet foer!)
Som en Mølles Suus og Brusen
rull dig gjennem Øreslusen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
