Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - VII. Min lille Kanin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 Digte
indfra udåd, ei som før,
da den var saa heel som tør,
da min Sjel ved inderst Dør
i det hvirvelsnoede Øre,
for at lytte for at høre,
sad i egen Stue varm,
uden Trækvind, for at føre
flux i Mindebog enhver
Hvislen, Piben, Sang, Allarm,
som der udenfore er.
Da, som Fraadestrimmel, du
over Læben snoer dig — Hu,
kom med Laas og Baand og Ring,
og den vilde Slange tving!
Ellers skyder han sig ud,
sluger Barn og sluger Brud,
leer ad Helved, spyer ad Gud.
Lille Blaamin, blier du bange?
Spaae kan ikke alle Sange.
Ah du af mit Blik blier vaer,
om jeg Brød i Haanden har,
om jeg i mit Hjertes Øde
til mig Selv fandt Mannagrøde.
Lille Blaamin! bløde Puse
jeg dig i min Barm vil huse.
Da jeg seer mig ei saa ene,
Smiil paa Kind forstaaer jeg atter
er ei Mos paa kolde Stene,
Maaneskin ei hver en Latter.
— 0 det synes som jeg krysted*
hele Skabningen til Brystet!
Naar du hopper om min Stol,
er du Sky og jeg er Sol.
Ha, i Døds og Livets Kamp,
Ha, i Chaos Skyens Damp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
