Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - VIII. Til Maurits Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte164
Han er fra Syden,
eller maaskee langtherfra: fra Himlen.
Troer Du mig ei, at Kongsberg er saa rigt nu, saa spørg Du
Schwach,
der leer i sit Bæger, saa taus paa Stranden
som om hans Pocaler
vare tomme Koraller!
Saa taus, som om hans Geist
var med Dampbaaden reist,
der farer under hans Kvædes Brusen.
. Hør Flaget slaaer, som om med Susen
det vilde begynde hans Sang.
Troer Du mig ei, at Kongsberg er saa rigt nu, saa gaa, og spørg
din Bjerregaard: Han som har lagt sig ned paa
sin Frihedens Hymne,
til Hvile som Skrymner!
Man hviler ei stødt
paa en Lauregreen blødt:
Den har sin Torn, som fra Skjul og Krogen
mod Himlen jager Skjalden vaagen,
at plukke dens Blommekrands der.
I Norge hænge ei Harperne paa
Avinds Neglekrog, krum og blaa,
som hist dernede, hvor et Dusin
dyppede Pennen fuld
i en Digters brustne Hjertes Hul,
og tørred den af i hans Graahaars Lin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
