Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - X. I Stormen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
X.
I STORMEN
Fløien hviner: Lyraen klinger, skjøndt
skjult ved mit Hjerte . . O ti!
ti, mens vi henover Skaraen løbe til
mosdækket Lye.
Stormen fører ikke din Klang til de
skjælvende Stjerner: den døer
uhørt blandt Ener og hvinende Lyng, som den
vildsomme Fugl.
Rimen hvirvler gjennem de bugnende
Strenge, og vælter en Qvist
henover Marken, og dandser til Fyrrenes
Sukklang i Ring.
Fly, min Lyra, Stormenes Favnetag!
Stormen vil håane din Streng,
brusten i sittrende Vellyst, og Solen vil
finde dig taus.
— Saa en Elsker sørger, naar Møen, som
svoer ham sin Tro, i en Valz
glad seer Forførerens Muskler, og bøier sin
Kind mod hans Bryst.
Her ved Grottens vajende Gran Du, som
sang, hvergang Timen sig sneg
frem med et Kjærlighedsblus-under Kappen nu
Stormen forfølg!
Nordlys ride Vinterens fnysende
Skimmel. — 0 rolig den nys
stod under Aftenens Purpur og
rysted sin Man.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
