Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - X. I Stormen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. Første Ring. 167
Blege stige Nordlys paa Aftenens
Skyer? se hver var en Karm,
Freja selv værd! Saa for Harme maa flygte vor
Kjærligheds Drøm,
og Ungdoms Morgenskjær ifra Panden
svinde, naar Manddommens Dag
vælter Ærgjerrigheds Sky frem og Hådet i
Rynkerne skjult.
Glad jeg seer paa Stormenes Seir over
Granernes Kroner . . Ha, saa
Folkene plyndre Despoternes Tindingers
blodige Guld!
— Birk, forgjæves lader du Graalokken
flagre, og praier med Aar!
Ha, se Kong Lear paa Heden: se Stormen jo
haaner hans Håar!
Stormen hvirvler Mosset af Armodens
Hytte, mens, rolig i Barm,
Huusfader favner, ved udslukket Arne, sin
slumrende Viv.
Stormen hvirvler Marmor af Mammonens
Kuppel: paa guldvirket Seng
vælter sig Herren i Taarer og Sveed, og han
favnes af Angst,
mens fra Dynen springer Samvittighed
hugger sin Tand i hans Bryst,
som naar et lynbørstet Vildsviin sig reiser ved
Vandrerens Fod.
Vild Najaden kysser Han: vred hun da
furer sit Aasyn; men maa
atter og atter dog taale hans Favntag med
bølgende Barm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
