Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - X. I Stormen - XI. Til Amund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 Digte.
— Stormen voxer, Sneebræen liig . . nu den
ligner en rasende Ulv:
saaret i Foden, den kradser i Sneen, og
reiser sit Ragg.
Stormen over Dal, over Fjeldene
flyver med Fnystren — ha, liig
tusinde ThrøndVe, der trække de tunge og
tordnende Sværd.
XI.
TIL AMUND
Naar jeg hører den mørke
Mjøsen at rulle henover
klingrende Stene, som Tiden, der vælter sig
over vor Oldtid:
svulmer Sjelen, og sidder
snart paa det taagede Skreya:
— gamle Erindringer fare forbi, som
brusende Skyer.
Da jeg seer Dig ved Siden,
Amund! vi ligne da tyende
Ørne, der hvifte med Vingerne høit fra en
kneisende Bauta.
Se, din Sjel er jo skjøn som
Granen, og elsker det kjære
Norge, som Granen : ei glemmer den Vennen,
Fjelde ham skjuler.
om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
