Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - XIV. Haab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. Første Ring. 173
Cleanth.
Ak, skal Skjøger pynte sig med dine Kinders Fjedre,
som Stella ei vilde plukke?
Med din Ungdoms Duun, saa din Manddom vil tidlig fryse,
og tye til Gravhøiens Mose?
Ak Bacchanter fryde sig,
hvergang din Sjels Vingeslag
klapper vildt over Bægret?
Dumpe Musklers fugtige
Trommeklang, Hyl gjennem din
Rygrads udspændte Nerver
(O en Rad af aabne, oprakte Horn
i Ynglingens Mund, der har Kjæresten hjemme,
men raabe nu til Kamp for en Tyran!)
Gjenlyd være? Choret, som
svarer dit Hjertes ensomme
Suk, da Stella vil tie?
Ak dit høie Hjerte, som
stiger, naar Sangen griber dig,
op som Ørn i dit Øie!
Da, liig dalet Sol, som, bag
Synskredsen, endnu spiller paa
høie Skyer og Ørne,
dit Sjelsblus, med hvirvlende Sangrøg,
funkler paa Hjertet, der opsteg, som Ørnen, med
tungsindige Vingeklap.
Se Hammen den brystende breder
purpurskjøn udover Kinden, dens Slagfjedre
er straalende Øiekast!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
