Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - XVII. Napoleon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. Første Ring. 189
Cascas’s Dolk var den Parcernes Finger mod
Julius? Ha, den en blodig
Søn var af Cassii Lyst til
Frihed og Cæsars
Lyst til at kyse med Sceptret
Parthens Panther og Romas
sultne Ulv.
Cassii Fædrelandskjærlighed krydsede
Cæsars Ærgjerrighed, lige
blaasorte Tordenskyer: var det
Skjebne, om Cassi’
Svovelskye slynged’ et Lyn? om
Bruti Planer bevinged’
Cascas’s Haand?
Kun Elementerne mægted’ Napoleons
Jettekrop tvinge: ei mægter
Stormen de stivnede Bølger
mere at tumle.
— Vidste han ei, at de gamle
Bjarmer stride med Skyens
hvide Piil?
Vennerne flygte, og blotte hans Storhed, som
Skoven, Orcanen har hviftet
bort ifra Fjeldet, liig Kappen
bort fra Herakles’s
snoede Nakke: et graadigt
Hav af Sværd i hans Fodtrin
fraader frem.
Atter de skjælve som Sivet ved Elben; og
dengang han, stormhyllet i sin
Storhed, tilbage til Seinen
rulled1 som Tordnen:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
