Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - XX. Hymne til Friheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. Første Ring. 201
Se Christianiafjorden, som blaae Violer, strøede
paa Festdagen op mod Portalen,
hvor, som Fredsskjold, en Krone er opsat til Pryd!
(O kom du, gode Moder, Thrøndlag er en Vugge vid!)
Rundtom paa Thingstene Cheruber staae med Glavind:
som Ørne med vidtslagne Vinger,
fange de iilsomme Frihed, den Guds Aande
(som hellige Apostle i traurigt Smiil og Rynke
— thi Sorg laae foran Himlen — den sidste Flamme af
de flygtende Engles Vingespidser.)
O Frihed, svævende Bliv" over Afgrunden
(netop saa dyb som en Throne er høi)
hvor Folkene mylre
svævende Bliv, som raaber:
„Guddom kom
frem paa Jord fra Hjerteblom!
kom fra Hytte, kom fra Borg!
Naar du først er gaaen ud
fra blinde Dumhed, sløve Sorg,
fra Egennyttens Rottehul,
muldsvøbt skjøndt, dog ud af Muld
til Himlens Frihed her: til Gud,
— lad dig da ei skræmmes ind
af lidt Skin og Hermelin!
skræmmes maa du ei tilbage
for et Scepter eller Stage!
lad Dig ikke kyse bort
af en Munkekaabe sort!"
0 Frihed, Bliv, som taler saa!
1 dit Norges hvalte Tempel
granevoxne Normænd staae
som Friheds-støtter, Norges Møer
som Friheds-billeder i Slør,
med en herlig Mesters Stempel!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
