Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - XXIII. Til Hakon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. Første Ring. 207
stedse urolige, stedse svedige, høit mod
Skyen pustende Barm,
fraader, rullende hen under
lunken Røg, liig de dunkle,
Vellugt-aandende Stellamins
Lokker, idet de den klare
Nakke og Halsen, hist og her, blotte, som
drivende Skyer den halve
Maanens Barm.
Håkon, Tanken om Dig er den Kraft, som
svulmer under min sydende
Geisir, som kaster den
op, op, som en Regnbu, mod Solen.
Se, Romerynglingen Kindernes
første Blomstskjæg Apollo offrer!
Men Venskab er min, min
Helios: det Solskin, hvori min
Sjel kun aander.
Dig, Håkon, min første
Dithyrambe jeg bringer: den bølge
rundtom dit Hjerte, som
Løvet, der rasler rundt Rosen!
Du min Apollo! min Stella er Musernes
Chor, som dandse om mig, som om Alt’ret:
de, hvis Aande heder min Sjel.
Min Melpomene er hendes mørke,
rullende Lokker:
min Urania Øiet: Thalia
Gangen: min Clio,
skjult bag Tænderne sidder: Erato,
Elskovsqvæders Gudinde, er Hjertets
Slag: og Euterpe
Læben: Calliope Panden: det hulde
Smiil er Polimnia, stjernesløret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
