Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - XXIII. Til Hakon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 Digte.
Ikke glindser, skjøndt jeg sagde det nylig,
— ha, en Drøm, som et Rosenblad,
hvifted’ forbi mig
min Harpe i Musernes Smiil:
Derfor ere Tonerne lige
Ravne, som ikke i Vinden
mægte de brede Vinger at styre.
Aar, Håkon, løbe, som sorte
Bølger: mit Venskab, som
Snekken, følger dem, med de
barmede Seil, liig Skyer, og Flaget
stivt i Vinden, som Solens Straale.
Ha, saalangt som de raske
Bølger ile, vil Skibet
følge, forfølge dem indpaa
Dødens Strand, som jeg ligner med
Tungen Panama!
Men se, jeg trækker det over
— hen i det stille Hav!
Håkon! Aar løbe som Vinden, der
hvirvler legende henover Marken de
raslende Blade; men
seer du den smekre
Stengel, glindsende under en blaa
Blomst, liig Guldlandsen under en Hjelm?
den bølger i Vinden,
rystende Dug af den favre
Kalk over den Dynge visnede
Rosenblade, som Vindene tumle, og
hvormed Skjebnen mig spotter.
Se, Håkon, hvert Vindstød
hæver Stenglen mod Skyen! Du seer dens
Blomst som en Stjerne i
Morgenskyerne svømmende, liig et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
