Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Unio robur Gothorum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234 Digte
— — Ja pib og fløit saalænge du vil!
Med Haand for Munden, taus og stil
jeg sidder her i Mosen blot og lytter til.
Ja, nu, jeg ligger her i Lyngen
som jordet Liig
(thi Grav er sandeligen rundtom,
og Himlen neppenok er Laaget,
og disse Mennesker en Klynge
af Spøgelser; — ja visselig,
saa kolde Hjerter er1 ei Liv.)
Ja, jeg i Lyng og Mos og Myren
begravede Liig
maa, naar jeg ei tør synge, lytte
til Svanesangen ovenover,
hvor, se, i Harpens Baal — se Fyren
dets sorte Røgsky! — ak, for mig
forskudte Elskling ofrer sig.
Tys da! Tys da! Lad’ høre Hvad Vindene spille
paa Harpen, der hænger for hvilke, der ville;
ja hænger paa Qvist, liig funden Rem,
man selv ei gider tåge; men hænger frem
for gjerrigere Vandrer . . Vel! vel da! den slingrer
for Veir og for Vind,
til Tjeneste for alle Svadaers Fingre.
Men, Hvo endog, der slaaer den, ei meer er Skammen min
Jeg vil, som Andre gjøre,
forhaane Hvad jeg hører og Hvad jeg ei vil høre.
— Tys da! Tys da! Lad høre Hvad Vindene spille!
Det haaner ei meer, det hviner ei meer.
Det piber ei meer, det fløiter ei meer.
Ved Himlen! faaer Vinden Vid da?
Forbi er Chaos, Harpen er bleven
en portdannet Form, hvorigjennem Verdnerne glide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
